Bæredygtige
udviklingsprojekter
Introduktion til
læringsportalen
Denne læringsportal gør det let og tidsbesparende for dig der arbejder med udviklingsprojekter på museer at komme fra bæredygtighedsstrategi til handling.
Du får:
- En vej ind i et fælles sprog om bæredygtighed
- Viden om bæredygtig museumspraksis på de 4 bundlinjer: kulturel, social, miljømæssig og økonomisk
- Viden fra eksperter om, hvorfor og hvordan museer kan gøre en vigtig forskel i den bæredygtige omstilling
- Inspiration til konkrete bæredygtige tiltag
- En procesmodel for udviklingsprojekter
- Arbejdsmetoder, der hjælper dig til at styrke dit og museets arbejde med bæredygtighed i udviklingsprojekter
- Linksamling til mere information
Kom godt i gang
- se introfilm
Designkonsulent Lykke Bloch Kjær og projektleder Birgitte Hjort præsenterer i filmen, hvordan du kan bruge læringsportalen til at komme i gang med at indtænke bæredygtighed i museets udviklingsprojekter.

Er bæredygtighed
museumsarbejde?
Klimakrisen kræver grøn omstilling. Seniorkonsulent Charlotte Louise Jensen fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank fortæller, hvordan museer er en del af løsningen og kan inspirere til klimavenlige liv.

Museer som
rollemodel
Museer kan skabe inspiration, motivation, handlinger og forandringer. Bæredygtighedspsykolog Simon Elsborg Nygaard præsenterer to måder, museer kan arbejde med bæredygtighed: Bedre oplevelser mere bæredygtigt og Kunst og kultur som metode.

Inspiration til konkrete bæredygtige tiltag



















Niveau 1
Begynd her, hvis du ønsker at arbejde med bæredygtighed på et helt enkelt niveau. Læg ud med at orientere dig i De 4 Bundlinjer og benyt de tre grunddokumenter
Dokumenterne understøtter dit arbejde med at:
- inddrage museets bæredygtigheds- og strategimål i projektet ved opstart
- uddybe projektets bæredygtigheds- og strategimål i konceptbeskrivelsen
- evaluere og give viden videre ved projektafslutning

DE 4 BUNDLINJER
I bæredygtig museumspraksis indgår de 4 bundlinjer bevidst i en projektgruppes overvejelser og valg, så beslutninger træffes på et oplyst grundlag.
Et etisk fundament
I et hvert initiativ ligger en etisk overvejelse og et værdisæt. I et udviklingsprojekt kan man møde et etisk dilemma, når man ikke fuldt ud kan tilgodese to eller flere centrale etiske værdier på én og samme tid. Man må så tage stilling til, hvilket eller hvilke hensyn, der har størst vægt. Eksempler på etiske dilemmaer:
- Et initiativ tilgodeser en særlig målgruppe, men har ikke positiv effekt på den økonomiske bundlinje.
- Et initiativ tilgodeser biodiversitet og æstetik, men har ikke positiv effekt på den økonomiske bundlinje.
Slots- og Kulturstyrelsens definitioner på bæredygtig museumspraksis
Kulturel bæredygtighed
Kulturel bæredygtighed belyser museernes faglige opgaver, samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling. Et nøglebegreb er kulturel mangfoldighed, som henviser til de mange forskellige måder, hvorpå grupper og samfund finder og samskaber deres kulturelle udtryk jf. UNESCOs konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. Derfor bygger udvikling af kulturel bæredygtighed på transdisiplinær og interdisciplinær metodeudvikling.
Nøgleord:
Samlingsudvikling
Vidensudvikling
Formidling
Samhørighed
Mangfoldighed
Identitet
Flerstemmighed
Lokalt
Nationalt
Internationalt
Social bæredygtighed
Social bæredygtighed belyser museernes sociale ansvar i lyset af de faglige opgaver. Det er en praksis, som er karakteriseret ved diversitet, ligestilling og inklusion. Social bæredygtighed bygger på mangfoldighed og kompleksitet og involverer både museernes medarbejdere og borgere. Det drejer sig om hvordan museer sammen med borgere udvikler viden og sprog i gensidige lærings- og dannelsesprocesser. Social bæredygtighed betyder derfor udvikling af nye metoder og arbejdsmodeller for samskabende processer, der styrker medborgerskab.
Nøgleord:
Medarbejdere
Borgere
Diversitet
Ligestilling
Inklusion
Samskabelse
Fællesskaber
Mangfoldighed
Medborgerskab
Miljømæssig bæredygtighed
Miljømæssig bæredygtighed belyser museernes forhold til biodiversitets- samt klimakrise og grøn omstilling i lyset af deres faglige opgaver og forpligtigelser. Miljømæssig bæredygtighed omhandler en gentænkning af potentialerne i museernes lokale forankring, fysiske rammer, fysisk planlægning og klimaaftryk. Det er en praksis der bl.a. bygger på udvikling af nye metoder og viden om f.eks. cirkulære udstillingsformater samt CO2 neutrale magasinforhold.
Nøgleord:
Økosystemer
Biodiversitet
Materialer
Klimaaftryk
Cirkulær økonomi
Økonomisk bæredygtighed
Økonomisk bæredygtighed belyser hvordan museerne skaber nye balancer mellem deres økonomiske aktiviteter og deres klimaaftryk. Økonomisk bæredygtighed handler også om udvikling af forretningsmodeller, som fremmer robusthed i forhold til at sikre udviklingsmuligheder og håndtering af krisesituationer. Det betyder udvikling af cirkulære økonomiske modeller, der tager højde for miljømæssig bæredygtighed, samtidig med, at den afbalanceres af social- og kulturel bæredygtighed.
Nøgleord:
Balancere forpligtelser, mål og ressourcer
Robust forretningsmodel
De 4 bundlinjer
Nøgleord for bæredygtig museumspraksis i et holistisk perspektiv.

Kulturel
bæredygtighed
Historien i det dansk-tyske grænseland er ikke kun Danmarks historie. Den er også tysk og europæisk. For Museum Sønderjyllands betyder kulturel bæredygtighed, at vi altid skal forsøge at indtænke, at vores blik på kulturarven ikke er den eneste mulige. Museum Sønderjyllands direktør Axel Johnsen uddyber målet om, at museets samling og formidling skabes med respekt for andres værdier og tænkemåder og er vedkommende for andre end os selv.

Social
bæredygtighed
Der kan være en bæredygtig gevinst ved at bruge tid og kræfter på at kende sine brugere. Det er vigtigt at undersøge, hvad der skaber værdi for forskellige mennesker. Designkonsulent Lykke Bloch Kjær uddyber, hvordan man kan forstærke sit arbejde med at kende sine brugere og få udbytte af det.

Social
bæredygtighed
Menneskelig trivsel er en vigtig del af den sociale bundlinje. Der er behov for at have et internt fokus på de menneskelige ressourcer, der bruges i et projekt. Designkonsulent Lykke Bloch Kjær uddyber, at tid er en ressource og at bæredygtig omstilling kræver ekstra tid, da det handler om at udvikle nye tiltag.

Miljømæssig
bæredygtighed
Cirkulær ressourceøkonomi er en model for forbrug og produktion med fokus på mere genbrug og at reducere spild af affald. I projekter skal der tænkes på muligheder for at bruge det, vi har, låne og dele. Samtidig skal vi passe på biodiversiteten, som er truet. Arkitekt og chef for bæredygtighed ved Over Byen Arkitekter, Anita Lindholm Krak, forklarer i filmen de centrale begreber inden for cirkulær økonomi og biodiversitet.

Miljømæssig
bæredygtighed
At have fokus på CO2-bundlinjen handler om - ligesom med økonomi - at opsætte budget og mål for CO2, holde øje med at det følges og justere til, hvis det ikke gør. Arkitekt og chef for bæredygtighed ved Over Byen Arkitekter, Anita Lindholm Krak, introducerer, hvordan man som museum aktivt kan arbejde med at reducere sit CO2-aftryk.

Niveau 2
Her finder du en procesmodel og arbejdsmetoder, som støtter arbejdet med bæredygtighed i de forskellige projektfaser.
Skab bæredygtige
løsninger
De fire bundlinjer handler om at finde en balance mellem økonomi, miljø, sociale forhold og kultur. De er lige vigtige, og de hænger sammen. Det kræver, at vi kigger på helheden og ikke kun på økonomisk vækst. Vi skal turde tænke på nye måder og handle anderledes for at skabe bæredygtige løsninger. Der er behov for innovation og en fælles proces. Designkonsulent Lykke Kjær præsenterer de fire bundlinjer og en cirkulær designtænkningsproces, der gør det lettere at balancere komplekse mål og skabe bæredygtige løsninger i praksis. Designtænkningsmetoden kan håndtere udfordringer, fordi den bygger på læring og justering under vejs.

Hvad er
designtænkning?
Når vi arbejder med innovation og bruger designtænkning som grundlag for vores projektarbejde, handler det ofte om at skifte mellem to måder at tænker på: divergent og konvergent tænkning. Designkonsulent Lykke Bloch Kjær forklarer dynamikken i designtænkning og den fælles proces mod projektets mål.

Procesmodel for udviklingsprojekter
Procesmodellen for udviklingsprojekter ligger til grund for systematisk arbejde med de 4 bundlinjer.
Procesmodellen indeholder syv faser. I midten af modellen er "Samarbejde" placeret, fordi kommunikation og samarbejde er knudepunkt for alle projektets faser.
Download procesmodellen i formaterne billede (PNG-fil) og A1 plakat (PDF-fil).
Metoder til bæredygtige udviklingsprojekter
På nuværende tidspunkt indeholder læringsportalen metoder til at arbejde med de 4 bundlinjer i: Samarbejde, Idégenerering, Konceptudvikling, Formgivning og Afslutning.
Klik på faserne for at se metoder til at arbejde med bæredygtighed i de enkelte faser.
Download en oversigt over metoderne.
Samarbejde
Idégenerering
Konceptudvikling
Formgivning
Produktion
Vi har på nuværende tidspunkter ikke beskrevet metoder til denne fase.
Implementering
Vi har på nuværende tidspunkter ikke beskrevet metoder til denne fase.
Realisering
Vi har på nuværende tidspunkter ikke beskrevet metoder til denne fase.
Anbefalinger:
- Lav observationer og brugerundersøgelser
- Sæt budget og tid af til at lave løbende reparationer
Find din
motivation
Det at forme noget konkret kan hjælpe med at sætte ord på tanker og den dybe motivation. Designkonsulent Lykke Bloch Kjær præsenterer en metode til at projektgruppedeltagerne undersøger og finder deres motivation til at arbejde med bæredygtighed.

Fra problemer
til løsninger
Hvordan kan vi gøre problemer til løsninger? Designkonsulent Lykke Bloch Kjær præsenterer metoden "Hvordan Kan Vi", der handler om at vende problemer til konkrete handlingsorienterede udfordringer.

Prototyping
Prototyper hjælper os med at teste relevansen af vores idéer tidligt, så vi undgår at bruge tid og ressourcer på noget, som måske ikke virker. Designkonsulent Lykke Bloch Kjær uddyber, hvorfor og hvordan man arbejder med prototyping.

Bedst, værst
mangler
"Bedst, Værst, Mangler"-metoden er god til at skabe en fælles og struktureret proces omkring at analysere, hvilke muligheder, viden og evner projektgruppen og organisationen har, og hvilke problemer, der er behov for at løse, for at projekter kan blive mere bæredygtige. Projektleder Birgitte Hjort forklarer metoden, som både kan bruges undervejs i projektet til at vurdere, om man skal gå videre med en idé og i evalueringen af et projekt .

Niveau 3
Her får du en samlingen links til andre platforme med yderligere information.
ARKITEKTUR OG BÆREDYGTIGHED - MATERIALEPYRAMIDEN
VIRKSOMHEDSGUIDEN - MILJØ OG KLIMA
CO2 BEREGNING OG KLIMAKOMPASSET
FØDEVARER
EU BÆREDYGTIGHEDS-TILTAG
FORBRUGERRÅDET TÆNK - MÆRKNINGER
DESIGNTÆNKNING OG BÆREDYGTIGHED
TURISME
STOCKHOLM RESILIENCE CENTRE
Museum Sønderjylland og Museum Salling i samarbejde med designkonsulent Lykke Bloch Kjær
Projektet har modtaget støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens pulje Bæredygtige Museer, 2024
Projektleder:
Birgitte Hjort
bihj@msj.dk
Tlf. 30802739
Medudviklere:
Museum Salling
Per Lunde Lauridsen
Charlotte Bunch Thomassen
Tine Klitgaard Danielsen
Ole Agergaard
Museum Sønderjylland
Nina Nørgaard Jørgensen
Mette Elstrup
Asbjørn Holm
Kaare Lykke Lauridsen
Troels Lærke
Axel Johnsen
Lisbeth Kristensen
Morten Pedersen
Lilian Matthes
Laila Hecquet
Carsten Porskrog Rasmussen
Anne Marie Ludvigsen
Sally Schlosser Schmidt
Amalie Marker Frisk
Malene Guldberg Larsen
Grafisk oplæg: Lene Brunsgård
Konsulenter og sparring:
Lykke Bloch Kjær, Designkonsulent. Studielektor på Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design og Konservering
Silje Alberte Kamille Friis, Lektor Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design og Konservering
Anita Lindholm Krak, Arkitekt, Byggeøkonom & Chef for Bæredygtighed, Over Byen Arkitekter. Ekstern lektor, Det Kongelige Akademi
Charlotte Louise Jensen, Seniorkonsulent, CONCITO
Simon Elsborg Nygaard, Bæredygtighedspsykolog og ph.d. i bæredygtig trivsel
Grafisk: Morten Duemose
Film: Flowerhaus