Kom godt i gang
- se introfilm
Designkonsulent Lykke Kjær og projektleder Birgitte Hjort præsenterer i filmen, hvordan du kan bruge læringsportalen til at komme i gang med at indtænke bæredygtighed i museets udviklingsprojekter.
Er bæredygtighed
museumsarbejde?
Klimakrisen kræver grøn omstilling. Seniorkonsulent Charlotte Louise Jensen fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank fortæller, hvordan museer er en del af løsningen og kan inspirere til klimavenlige liv.
Museer som
rollemodel
Museer kan skabe inspiration, motivation, handlinger og forandringer. Bæredygtighedspsykolog Simon Elsborg Nygaard præsenterer to måder, museer kan arbejde med bæredygtighed: Bedre oplevelser mere bæredygtigt og Kunst og kultur som metode.
Niveau 1
Begynd her, hvis du ønsker at arbejde med bæredygtighed på et helt enkelt niveau. Læg ud med at orientere dig i De 4 Bundlinjer og benyt de tre grunddokumenter
Dokumenterne understøtter dit arbejde med at:
- inddrage museets bæredygtigheds- og strategimål i projektet ved opstart
- uddybe projektets bæredygtigheds- og strategimål i konceptbeskrivelsen
- evaluere og give viden videre ved projektafslutning
DE 4 BUNDLINJER
I bæredygtig museumspraksis indgår de 4 bundlinjer bevidst i en projektgruppes overvejelser og valg, så beslutninger træffes på et oplyst grundlag.
Et etisk fundament
I et hvert initiativ ligger en etisk overvejelse og et værdisæt. I et udviklingsprojekt kan man møde et etisk dilemma, når man ikke fuldt ud kan tilgodese to eller flere centrale etiske værdier på én og samme tid. Man må så tage stilling til, hvilket eller hvilke hensyn, der har størst vægt. Eksempler på etiske dilemmaer:
- Et initiativ tilgodeser en særlig målgruppe, men har ikke positiv effekt på den økonomiske bundlinje.
- Et initiativ tilgodeser biodiversitet og æstetik, men har ikke positiv effekt på den økonomiske bundlinje.
Slots- og Kulturstyrelsens definitioner på bæredygtig museumspraksis
Kulturel bæredygtighed
Kulturel bæredygtighed belyser museernes faglige opgaver (samlingsvaretagelse, forskning og formidling) og inkluderer flerstemmighed. Et nøglebegreb er kulturel mangfoldighed, som henviser til de mange forskellige måder, hvorpå grupper og samfund finder og samskaber deres kulturelle udtryk jf. UNESCOs konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. Kulturel bæredygtighed handler om identitet og samhørighed i en kompleks, globaliseret verden.
Nøgleord:
Samlingsvaretagelse
Forskning
Formidling
Flerstemmighed
Mangfoldighed
Identitet
Samhørighed
Lokalt
Nationalt
Internationalt
Social bæredygtighed
Social bæredygtighed er en praksis som sætter mennesker i centrum og handler om museernes sociale ansvar. Den er karakteriseret ved ligestilling, inklusion og forpligtende fællesskaber. Social bæredygtighed involverer både museernes medarbejdere og borgere og bygger på mangfoldighed hvad angår køn, alder, uddannelse, samt sociale, kulturelle og religiøse tilhørsforhold. Det betyder udvikling af nye metoder og arbejdsmodeller for samskabende processer. Social bæredygtighed har fokus på, hvordan museer sammen med borgere udvikler viden og sprog til at forholde sig til kunst, kultur- og naturarv. Hvordan vi i fællesskab lærer af fortiden, former nutiden og skaber bæredygtige visioner for fremtiden i gensidige lærings- og dannelsesprocesser.
Nøgleord:
Medarbejdere
Medborgerskab
Ligestilling
Inklusion
Mangfoldighed
Fællesskaber
Samskabelse
Omsorg
Eksistens
Miljømæssig bæredygtighed
Miljømæssig bæredygtighed har fokus på, hvordan museer kan forholde sig til biodiversitets- samt klimakrise og grøn omstilling. F.eks. ved at samarbejde med borgere om at fremme arbejdet for og bevidstheden om de grønne dagsordner. Miljømæssig bæredygtighed omhandler også museernes lokale forankring, fysiske rammer, fysisk planlægning og klimaaftryk. Det vil sige, hvordan museer kan udvikle en stedsbestemt praksis, som skaber forståelser for, hvordan lokal kultur er påvirket af globale forhold og omvendt.
Nøgleord:
Energi
Vand
Land
Materialer
Økosystemer
Biodiversitet
Økonomisk bæredygtighed
Økonomisk bæredygtighed sætter fokus på at udvikle museumsorganisationer, hvor der er overensstemmelse mellem forpligtigelser, mål og ressourcer. Det vil sige, at der arbejdes med forretningsmodeller, som fremmer robusthed i forhold til at sikre udviklingsmuligheder og håndtering af fremtidige krisesituationer. Økonomisk bæredygtighed handler også om at skabe balance mellem museernes økonomiske aktivitet og deres klimaaftryk. Den bygger således på en økonomisk model, der tager højde for miljømæssig bæredygtighed, samtidig med, at den afbalanceres af social- og kulturel bæredygtighed.
Nøgleord:
Balancere forpligtelser, mål og ressourcer
Robust forretningsmodel
De 4 bundlinjer
Nøgleord for bæredygtig museumspraksis i et holistisk perspektiv.
Download De 4 Bundlinjer i nøgleord (PNG-fil)
Kulturel
bæredygtighed
Social
bæredygtighed
Social
bæredygtighed
Miljømæssig
bæredygtighed
Cirkulær ressourceøkonomi er en model for forbrug og produktion med fokus på mere genbrug og at reducere spild af affald. I projekter skal der tænkes på muligheder for at bruge det, vi har, låne og dele. Samtidig skal vi passe på biodiversiteten, som er truet. Arkitekt og chef for bæredygtighed ved Over Byen Arkitekter, Anita Lindholm Krak, forklarer i filmen de centrale begreber inden for cirkulær økonomi og biodiversitet.
Miljømæssig
bæredygtighed
Skab bæredygtige
løsninger
De fire bundlinjer handler om at finde en balance mellem økonomi, miljø, sociale forhold og kultur. De er lige vigtige, og de hænger sammen. Det kræver, at vi kigger på helheden og ikke kun på økonomisk vækst. Vi skal turde tænke på nye måder og handle anderledes for at skabe bæredygtige løsninger. Der er behov for innovation og en fælles proces. Designkonsulent Lykke Kjær præsenterer de fire bundlinjer og en cirkulær designtænkningsproces, der gør det lettere at balancere komplekse mål og skabe bæredygtige løsninger i praksis. Designtænkningsmetoden kan håndtere udfordringer, fordi den bygger på læring og justering under vejs.
Hvad er
designtænkning?
Når vi arbejder med innovation og bruger designtænkning som grundlag for vores projektarbejde, handler det ofte om at skifte mellem to måder at tænker på: divergent og konvergent tænkning. Designkonsulent Lykke Kjær forklarer dynamikken i designtænkning og den fælles proces mod projektets mål.
Procesmodel for udviklingsprojekter
Procesmodellen for udviklingsprojekter ligger til grund for systematisk arbejde med de 4 bundlinjer.
Procesmodellen indeholder syv faser. I midten af modellen er "Samarbejde" placeret, fordi kommunikation og samarbejde er knudepunkt for alle projektets faser.
Download procesmodellen i formaterne billede (PNG-fil) og A1 plakat (PDF-fil).
Metoder til bæredygtige udviklingsprojekter
På nuværende tidspunkt indeholder læringsportalen metoder til at arbejde med de 4 bundlinjer i: Samarbejde, Idégenerering, Konceptudvikling, Formgivning og Afslutning.
Klik på faserne for at se metoder til at arbejde med bæredygtighed i de enkelte faser.
Download en oversigt over metoderne.
Samarbejde
Idégenerering
Konceptudvikling
Formgivning
Produktion
Vi har på nuværende tidspunkter ikke beskrevet metoder til denne fase.
Implementering
Vi har på nuværende tidspunkter ikke beskrevet metoder til denne fase.
Realisering
Vi har på nuværende tidspunkter ikke beskrevet metoder til denne fase.
Anbefalinger:
- Lav observationer og brugerundersøgelser
- Sæt budget og tid af til at lave løbende reparationer
Find din
motivation
Det at forme noget konkret kan hjælpe med at sætte ord på tanker og den dybe motivation. Designkonsulent Lykke Kjær præsenterer en metode til at projektgruppedeltagerne undersøger og finder deres motivation til at arbejde med bæredygtighed.
Fra problemer
til løsninger
Prototyping
Bedst, værst
mangler
Museum Sønderjylland og Museum Salling i samarbejde med designer Lykke Kjær
Projektet har modtaget støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens pulje Bæredygtige Museer, 2024
Projektleder:
Birgitte Hjort
bihj@msj.dk
Tlf. 30802739
Medudviklere:
Museum Salling
Per Lunde Lauridsen
Charlotte Bunch Thomassen
Tine Klitgaard Danielsen
Ole Agergaard
Museum Sønderjylland
Nina Nørgaard Jørgensen
Mette Elstrup
Asbjørn Holm
Kaare Lykke Lauridsen
Troels Lærke
Axel Johnsen
Lisbeth Kristensen
Morten Pedersen
Lilian Matthes
Laila Hecquet
Carsten Porskrog Rasmussen
Anne Marie Ludvigsen
Sally Schlosser Schmidt
Amalie Marker Frisk
Malene Guldberg Larsen
Grafisk oplæg: Lene Brunsgård
Konsulenter og sparring:
Lykke Bloch Kjær, Designkonsulent. Studielektor på Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design og Konservering
Silje Alberte Kamille Friis, Lektor Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design og Konservering
Anita Lindholm Krak, Arkitekt, Byggeøkonom & Chef for Bæredygtighed, Over Byen Arkitekter. Ekstern lektor, Det Kongelige Akademi
Charlotte Louise Jensen, Seniorkonsulent, CONCITO
Simon Elsborg Nygaard, Bæredygtighedspsykolog og ph.d. i bæredygtig trivsel
Grafisk: Morten Duemose
Film: Flowerhaus