fbpx
Bevaring

Bevaring

På Bevaring udføres konserveringsopgaver for museets samlinger og for private kunder.

Museum Sønderjylland har tre konserveringsværksteder: et kulturhistorisk, et arkæologisk og et naturhistorisk, som er samlet i Bevaringscenter Sønderjylland i Brunde ved Rødekro.

Værkstederne råder over professionelt fotoudstyr, røntgenapparat, analyseapparatur og forskellige mikroskoper til at undersøge, analysere og dokumentere genstande.

Konservatorernes hovedopgave er at bevare og konservere Museum Sønderjyllands genstande til formidling, forskning og langtidsopbevaring.

Dette indbefatter blandt andet rådgivning om de rette forhold for forskellige materialer i udstillinger og på magasin, og monitorering af museets bygninger for skadedyr.