fbpx
Tøndermarsken – et landskab bliver til

 

En ny stor udstilling om Tøndermarsken og dens tilblivelse er under opbygning på Højer Mølle. Som optakt til åbningen i sommeren 2019 vil foredraget belyse marskens udvikling frem til i dag. Der er tale om et ungt landskab, skabt af havets aflejringer og derefter formet af de mennesker, som efterfølgende slog sig ned i området.

De diger, sluser, kanaler og pumpestationer, der nu kendetegner marskens landskab er bygget gennem århundreder med henblik på at kunne bo trygt i området og for at kunne drive landbrug i den fede marskjord. Det er en historie om bearbejdning af et landskab, som ikke finder sin lige andre steder i Danmark.

Ved museumsinspektørerne Annemarie Overgaard og Mikkel Leth Jespersen, Museum Sønderjylland

Pris for tilmelding: 50 kr., som betales via MobilePay.

Klubmedlemmer: 25 kr.
Tilmelding er ikke nødvendig

Tøndermarsken – et landskab bliver til

Mødested: Østerhuset ved Kiers Gaard