fbpx
EN COLLAGE. Franciska Clausen 125 år

Franciska Clausen ville være fyldt 125 år i 2024, men vi tyvstarter jubilæumsåret med en ny udstilling på Brundlund Slot.

 

EN COLLAGE er en udstillingscollage over det lange og rige kunstnerliv, som Franciska Clausen havde. Udstillingen præsenterer nedslag i hendes arbejde fra den spæde ungdom over udlandsårenes avantgarde og voksenårenes portrætkunst til den modne kunstners fortsatte kunstneriske eksperimenter og endelig kunsthistoriens længe ventede anerkendelse. Hun eksperimenterede med former, farver og materialer gennem hele sit virke og udstillingen byder derfor både på kendte highlights og mere ukendte værker fra hendes liv og arbejde i Aabenraa – bl.a. collager og arbejdet med collager, som hun brugte gennem hele sit liv. Gennem en sanselig og legende udstillingsarkitektur vil man møde en kunstner, der altid gik på opdagelse i materialet, som udforskede nye kompositioner gennem hele livet og som aldrig holdt op med at skabe nyt.

 

For at aktualisere og præsentere den inspiration og indflydelse, som Franciska Clausen fortsat har på dansk kunst, har vi inviteret den nutidige billedkunstner Signe Jais til at vise sine moderne collage-inspirerede værker i det ene tårnværelse.

 

Den officielle åbning er den 12. oktober 2023.

EN COLLAGE. Franciska Clausen 125 år

-

Kunstmuseet Brundlund Slot

Brundlund Slot 1, 6200 Aabenraa

Voksne

85 DKK

Børn og unge under 18 år

Gratis

Studerende

20% rabat

Grupper på min. 10 personer

20% rabat

Få nyheder før alle andre

Modtag mails om nye udstillinger, foredrag og spændende aktiviteter. Museum Sønderjylland byder på en verden af oplevelser inden for kunst, historie, naturvidenskab og arkæologi.