fbpx
Bevaringscenter Sønderjylland

Bevaringscenter Sønderjylland

Monolitten er landet

 

Bag det ny Bevaringscenter Sønderjylland i Rødekro gemmer sig Museum Sønderjyllands ønske om at etablere en moderne og inspirerende arbejdsplads. Læs hvordan arkitekterne bag byggeriet gør tankerne til virkelighed.

 

Yderst mod det åbne landskab i det nordlige Rødekro har en stor rød monolit rejst sig af landskabet. Byggeriet skal rumme Museum Sønderjyllands samlede opmagasinerede genstande, ligesom det skal indeholde en konserveringsdel og en besøgsdel, så borgere får mulighed for at komme helt tæt på det fælles arvegods, museerne gemmer på. Det er med andre ord et sammensat byggeri, der skal opfylde en række krav, som arkitekterne fra Friis & Moltke A/S har skullet tegne.

 

Friis & Moltkes kreative chef, arkitekt Thomas Ruus Christensen, der også er leder af virksomhedens konkurrence- og udviklingsafdeling, forklarer, at tanken med bygningen er at skabe synergi mellem tre forskellige afdelinger:

 

”Opgaven lød på at forene den grove industrielle logistik, der tillader trucks og ladvogne at køre til med nye fund, med det sirlige arbejde med skrøbelige genstande i forbindelse med konservering. Oveni skal der være plads til, at skoleklasser kommer på besøg og får indblik i det arbejde, der foregår i museumskulissen. Vores idé er at blande de tre forskellige afdelinger, der flytter sammen, uden at gå på kompromis med de rationelle arbejdsgange, der finder sted på en arbejdsplads som denne”, siger han.

 

Løsningen er et dobbelthøjt transitrum, der samler de tre afdelinger, og kommer til at fungere som museets hjerte, idet det ligger midt i bygningen. Fra læringsfaciliteterne på første sal er der kig fra en svalegang og ned til arbejdet med artefakterne i konserveringen og magasinet. Begge dele befinder sig i stueetagen nedenunder.

 

Ifølge Thomas Ruus Christensen kan ønsket om at samle enheden ses allerede udefra - både i den indfarvede røde beton og i træindstøbningerne, som ses på byggeriets velkomstside.

 

”Det var vigtigt at lave et ansigt på bygningen ud ad til, som dels får den til at skille sig ud fra de øvrige bygninger i området, og dels får besøgende til at standse og fundere over, hvad det mon er, de ser: Er det en variation over ornamenter som bindingsværk kendt fra historiske bygninger, er det runer, eller er det inddelinger med referencer til den orden, der må findes i et magasin”, siger Thomas Ruus Christensen.

 

Rent praktisk kommer den røde farve frem, når gammelt affaldsjern bliver brændt og i pulveriseret form blandes i sand fra grusgraven Hostrup Sand i Esbjerg, så det bliver til cement.

 

”Det røde farvepigment er også valgt, fordi farven kendes helt tilbage fra oldtiden, hvor man benyttede jernoxid til farvning, og vi kender farven fra vores gamle kirker, historiske bykerner og den røde teglfarve. Men vi ville bruge den på en moderne måde”, siger Thomas Ruus Christensen.

 

Den røde monolit udgør grundfortællingen, men dermed stopper arkitekternes tanker om bevaring- og læringscentret ikke.

 

”Grunden uden om bygningen får sin egen fortælling og bliver til et levende og bakket læringslandskab med blandt andet tingsted og gravhøj, som opføres af den overskudsjord, der altid er en del af så stort et byggeri. Selvfølgelig vil landskabet være kunstigt skabt, men det vil alligevel vise den proces, et museum er en del af: At man graver fund op af jorden, renser det og udstiller det”, siger Thomas Ruus Christensen.