Foredragsrække: Danske naturvidenskabsfolk ud over det sædvanlige
Inge Lehmann – verdensberømt kvindelig seismolog i 1900-tallet
V/ Søren Gregersen, cand.scient. i geofysik, tilknyttet GEUS
Inge Lehmann levede i en tid, hvor det var en undtagelse, at en kvinde fik en fremragende forskerkarriere.
Det prægede personen, der blev fagligt krævende og hårdfør, dog med et venligt pust. Inge Lehmann blev ansat på Geodætisk Institut som ung matematiker og kom i 1926 til at deltage i opstillingen af de første danske seismografer, der blev indkøbt for at supplere den geografiske verdensdækning med jordskælvsinstrumenter i Grønland og Danmark. I 1936 foreslog hun i en videnskabelig artikel med den korte titel P’, at der må findes en central indre kerne. Denne opdagelse gav Inge Lehmann flere internationale anerkendelser og priser hen over de følgende tiår. I alle lærebøger om jordens indre står der, at det var en dansk videnskabsperson, Inge Lehmann, der opdagede jordens indre kerne. Heraf berømmelsen. |
Foredragsrække
Foredraget er en del af en række foredrag om danske naturvidenskabsfolk.
Foredragsrækken er arrangeret af Haderslev Arkiv- og Museumsforening i samarbejde med Historie Haderslev, Folkeuniversitetet og Museum Sønderjylland.
Alle fire foredrag bliver afholdt på Månen, Bispebroen 3 i Haderslev.
Program
Torsdag den 3. februar: Niels Steensen – En renæssancekarriere
v/ Jakob Bek-Thomsen, Lektor, ph.d., Institut for Kultur og Samfund, Afdeling for Filosofi og Idéhistorie, Århus Universitet
Torsdag den 10. februar: H.C. Ørsted og elektromagnetismen
v/ Hans Buhl, Samlingsleder og museumsinspektør for videnskabshistorie, Steno Museet ved AU
Onsdag den 23. februar: Inge Lehmann – verdensberømt kvindelig seismolog i 1900-tallet
v/ Søren Gregersen, cand.scient. i geofysik, tilknyttet GEUS
Onsdag den 30. marts: Tycho Brahe. Forsker, adelsmand og digter
v/ Peter Zeeberg, Ph.d., Det Danske Sprog- og Litteratur
Entré
75 kr. betales på dagen.
20% for medlemmer af Museumsklubben
Gratis for medlemmer af Haderslev Arkiv- og Museumsforening