fbpx
Holbøl, Søgård og Kliplev Kirke

Da Johan Limbek i 1344 fik Lundtoft Herred i pant af den slesvigske hertug, anlagde han sandsynligvis herregården Søgård på en halvø i Søgård Sø. I slutningen af 1300-tallet overgik Søgård til slægten Ahlefeldt, der beholdt den, frem til den blev ødelagt under Torstensson-krigen 1643-44. Herefter flyttedes hovedgården først til Grøngård og derefter til Gråsten.

Til Søgård hørte et meget stort gods, et af de største i Sønderjylland, og slægten havde på mange måder en stor indflydelse på egnen. Det gælder også Kliplev Kirke, der fra Reformationen blev afgørende præget af slægten på Søgård.

På turen besøger vi begge steder, og museumsinspektør Lennart S. Madsen fortæller om slægten Ahlefeldt og dens betydning for herregård og kirke.

Pris for deltagelse: 50 kr., som betales via MobilePay.

Medlemmer af Museumsklubben: Gratis

Medlemmer af Museum Sønderjyllands venneforeninger: 25 kr.

Tilmelding er ikke nødvendig

Holbøl, Søgård og Kliplev Kirke

Mødested: Parkeringspladsen ved Søgård Kaserne