Kom på omvisninger på slottet i sommerferien
Mandag til fredag i uge 27-32
Kl. 11.00 : Sønderborg Slot og dets historie
På denne omvisning kommer du med rundt til Slotskirken, Riddersalen og det gamle køkken.
Du kommer til at høre om slottets historie og berømte beboere: den fangne Christian 2., den fromme Dronning Dorothea og Hertug Hans den Yngre med de 23 børn.
Kl. 13.00: Sønderjylland fra Genforeningen til i dag
Oplev slottets nye udstillinger om de sidste hundrede års sønderjysk historie.
Du bliver eksempelvis klogere på historier om grænsekamp, besættelsestiden og national udsoning, grænsehandel, smuglere, ringridning og sønderjysk kaffebord
Tilmelding
På grund af Covid-19 og begrænsede pladser skal du forhåndstilmelde dig til omvisningerne.
Tilmeld dig på tlf.: 65 37 08 07 eller mail: sonderborg@msj.dk
Husk at oplyse navn og antal personer.
Deltag i smitteopsporing
Ved tilmelding til arrangementet kan du give os dit telefonnummer og gøre os opmærksom på, at du ønsker, at vi gemmer dine oplysninger i 4 uger, kun til brug ved smitteopsporing.
Læs om vores Covid-19 tiltag her
Entré
Gratis når entréen til museet er betalt