fbpx
FOREDRAG: De efterladte. Det tyske mindretals ‘Gründerår’og virke 1920-1940

De efterladte. Det tyske mindretals ‘Gründerår’ og virke 1920-1940

V/ den tidligere danske generalkonsul i Flensborg, dr. phil. Henrik Becker-Christensen

 

Den 12. juli 1920 besøgte Christian 10. Tønder.

Alt forløb roligt og værdigt, men i Neue Tondernsche Zeitung gjorde pastor Johannes Schmidt kongen opmærksom på de nationale forhold og tilkendegav, at den tysksindede befolkning håbede på den dag, hvor den kunne træffe en ny afgørelse i grænsespørgsmålet.

Hermed blev bolden givet op til en ny runde i det dansk-tyske livtag om landsdelens statsretslige tilhørsforhold. Men det var en ny situation for de efterladte, at de skulle stå på egne ben.

I foredraget bliver der gjort rede for, hvordan mindretallet etablerede sig med egne skoler, foreninger, presse, kirkeligt og politisk virke.

Hitlers magtovertagelse i 1933 i Tyskland fik stor indvirkning herpå. Det gjaldt også grænserevisionskravet, der blev skærpet i tiden frem til den 9. april 1940.

 

Program for foredragsrækken

Torsdag den 27. januar kl. 19.30: De efterladte
v/ Dr. phil. Henrik Becker-Christensen

Torsdag den 24. februar kl. 19.30: Det tyske mindretal og Fårhuslejren
v / Museumschef på Nationalmuseet, ph.d. og dr.phil., Henrik Skov Kristensen

Torsdag den 31. marts kl. 19.30: Det tyske mindretal anno 2021
v/ Kommunikationschef i BDN, Harro Hallmann

Torsdag den 28. april kl. 19.30: Deutsches Museum Nordschleswig
v/ Museumsleder på Deutsches Museum Nordschleswig, Hauke Grella

 

Foredragsrække om det tyske mindretal i Sønderjylland

Foredraget er en del af en række foredrag, der handler om det tyske mindretal i Sønderjylland fra tiden lige efter Genforeningen til i dag.

Foredragsrækken er et samarbejde mellem Tønder Museums Vennekreds, Folkeuniversitetet og Kulturhistorie Tønder.

 

Entré

50 kr. betales på dagen

20% for medlemmer af Museumsklubben

Gratis for medlemmer af lokal venneforening

 

Billede: Pfadfinder Sonderburg, 1921

FOREDRAG: De efterladte. Det tyske mindretals ‘Gründerår’og virke 1920-1940

Kulturhistorie Tønder, Pumpehuset, Wegners Plads 1, 6270 Tønder