fbpx
FOREDRAG: Brobyggeren – Lensgreve O.D. Schack

Brobyggeren – Lensgreve O.D. Schack

V/ Museumsinspektør Mariann Kristensen

 

Hør om O.D. Schacks liv og betydning for grænselandets historie.

Otto Didrik Schack blev født den 11. januar 1882 på Schackenborg Slot og blev i sin opvækst præget af både dansk og tysk kultur.

Han overtog som ganske ung grevskabet og Schackenborg gods i 1905 efter faderens død.

Schack var rundet af livet i grænselandet og blev med tiden en af grænsekampens helt centrale personer.

Han fik en vigtig rolle i det danske arbejde i Sønderjylland kort før Første Verdenskrig, og i 1919-20 søgte han at formidle mellem de forskellige fløje af den danske bevægelse.

Hans tanker om grænselandet var gennemstrømmet af ønsket om forståelse for og mellem de nationale mindretal.

Tanker, der blandt andet kom til udtryk, da han som formand for Vælgerforeningen for Nordslesvig holdt den berømte hovedtale ved Genforeningsfesten på Dybbøl Banke den 11. juli 1920, men også i hans virke som amtmand i Tønder efter Genforeningen, hvor han søgte at tage hensyn til det tyske mindretal.

 

Foredragsrække om store personer i Sønderjylland

Foredraget er en del af en række foredrag, der handler om nogle af de personer, som har spilet en stor rolle i Sønderjyllands historie gennem tiderne – fra renæssancen til det 20. århundrede

Foredragsrækken er et samarbejde mellem Tønder Museums Vennekreds og Kulturhistorie Tønder.

 

Program for foredragsrækken

Torsdag den 30. september kl. 19.30: Renæssancefyrsten Hans den Ældre
v/ Museumsinspektør Mikkel Leth Jespersen

Torsdag den 28. oktober kl. 19.30: De danske sønderjyders førstemand
v / Forskningsleder, dr.phil. Hans Schultz Hansen

Torsdag den 25. november kl. 19.30: Brobyggeren – Lensgreve O.D. Schack
v/ Museumsinspektør Mariann Kristensen

 

Entré

50 kr. betales på dagen

Gratis for medlemmer af Museumsklubben og lokal venneforening

FOREDRAG: Brobyggeren – Lensgreve O.D. Schack

Kulturhistorie Tønder, Pumpehuset, Wegners Plads 1, 6270 Tønder