fbpx
Bålets betydning – hvordan brændte man de døde i oldtiden?

I store dele af Danmarks oldtid har man brændt de døde, men hidtil har vi haft begrænset viden om, hvor og hvordan kremeringen er foregået – og hvem der har udført handlingen. Et studium med udgangspunkt i arkæologiske data fra brandgrave og ligbrændingssteder har rejst en række spørgsmål om ligbrændingshandlingen. Spørgsmålene er forsøgt besvaret ved inddragelse af så forskelligartede kildegrupper som etnografiske optegnelser, skriftlige kilder og afbildninger fra Middelhavsområdet samt regnskaber fra hekseprocesser. Som en del af forskningsprojektet er der udført en række kremeringsforsøg, bl.a. med svin, og data herfra har spillet en afgørende rolle for den ny viden, vi har fået om bålets betydning i oldtidens ligbrændingsproces.

Arrangeret i samarbejde med Sønderjyllands Amatørarkæologer og Folkeuniversitetet i Haderslev Kommune.

Foredraget holdes af Museumsinspektør, ph.d. Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer.

Pris: Gratis for medlemmer af Sønderjyllands Amatørarkæologer.

Pris for medlemmer af Museumsklubben: 25 kr.

Pris for øvrige: 50 kr.

Bålets betydning – hvordan brændte man de døde i oldtiden?

Arkæologi, Dalgade 7, 6100 Haderslev

Få masser af medlemsfordele:

Køb medlemskort