FORLØB A: Matematik/Samfundsfag
Hvordan laver man en fair grænse?
Om folkeafstemninger og grænser
Genforeningen og den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland er et direkte resultat af den folkeafstemning, der blev afholdt i Sønderjylland/Nordslesvig (Zone 1) og Sydslesvig (Zone 2) i starten af 1920. Resultatet kender og lever vi alle med i dag. Men resultatet af en folkeafstemning afhænger også af de regler, den bliver afholdt under (fx hvilke befolkningsgrupper kan stemme? Hvilken stemmeform? Hvordan er inddeling af zoner? m.m). I forløbet ser vi ud fra de oprindelige stemmetal på, hvilken effekt reglerne havde på afstemningen, hvordan stemmerne blev fordelt og om grænsen kunne være lagt anderledes, og måske mere fair.
Klassen skal forud for bussens ankomst bruge 2-3 moduler på at arbejde med tilsendt materiale udvalgt af vores formidlere. Materialet består af en pdf-artikel, ”Afstemningen Skæres Til” af Carsten Porskrog Rasmussen, som forsyner lærere og elever med den historiske baggrundsviden ved afstemningerne i hhv. zone 1 og 2, samt en del af den store mængde af data, som viser stemmetallene fra selve afstemningen. Klassen forsynes med arbejdsspørgsmål til artiklen, ment som en hjælp til læreren med at få det vigtigste frem i teksten. Til data medfølger også en præcis beskrivelse af, hvad klassen skal analysere og kategorisere på.
Ved Genforeningsbussens ankomst til skolen er forløbet todelt. Vi skal bruge klassens forarbejde og ud fra dette lave matematiske videoproduktioner a’la en 2-3 minutters vejrudsigt, der viser fordelingen af stemmerne ud fra bl.a. geografi, forskellen mellem by og landdistrikter, og de forskellige grupper af stemmeberettigede. Disse produkter, lavet af eleverne, kommer til at køre med rundt i bussen ud til de mange folkelige venues som bussen også besøger.
Ved anden del af busbesøget går vi over til de spændende muligheder og gisninger som kontrafaktiske spørgsmål kan skabe. Ud fra store mængder data skal klassen forstå og udregne simple regnestykker og forsøge at besvare spørgsmål som; Hvordan laver man en fair national grænse? Kunne grænsen have ligget et andet sted?
FORLØB B: Historie/Samfundsfag
De så det ske – afstemningen og genforeningen 1920. Hvad skete der egentlig?
Da det i 2020 er 100 år siden, at folkeafstemningen i Sønderjylland fandt sted, er der al mulig grund til, i såvel historie som samfundsfagsundervisningen at arbejde med dette emne. Begivenheden at give befolkningen indflydelse på en grænsedragning efter en voldsom krig, er usædvanlig i Danmarks men også Europas historie.
Museum Sønderjylland har, i 100-året, valgt at arbejde med begivenheden ud fra flere forskellige vinkler gennem det spændende projekt ”Genforeningsbussen 2020”.
Forud for busbesøget får klasserne tilsendt et grundmateriale bestående af både en kildesamling, en billedsamling, samt en datoliste, som bruges som inspiration til det indledende arbejde og anvendes til udarbejdelsen af det færdige produkt under besøget i Genforeningsbussen.
Gennem dette forløb i Genforeningsbussen, tilbydes en grundig og anderledes måde at arbejde med historie og samfundsforhold på. Under forløbet vil vi arbejde med såvel baggrunden for som afviklingen og resultatet af afstemningen gennem relevante fagområder.
På baggrund af dette arbejde bliver der mulighed for at udarbejde et produkt, en tidslinje, en slowmotion-film eller en podcast, som er med til ikke kun at give eleverne viden om folkeafstemningen, men også oplyser gæster og besøgende i Genforeningsbussen om begivenheden.
FORLØB C: Sang/Billedkunst/Dansk
Sønderjysk supersang og vilde valgplakater
”Sangen er altid blevet dyrket meget i Nordslesvig (Sønderjylland), og intetsteds kender man de danske nationalsange så godt som her”. Citatet fra den dansksindede sønderjyske politiker, Gustav Johannsen, fra Flensborg afspejler fortællingen om den sønderjyske sangtradition. I dette forløb skal der dykkes ned i den sønderjyske sangtradition og centrale sange fra genforeningstiden.
Derudover vil eleverne også få et indblik i grænselandets kulturarv gennem spændende valgplakater fra afstemningstiden, hvoraf mange er udført af datidens anerkendte kunstnere som f.eks. Thor Bøgelund og Harald Slott-Møller.
Før bussen ankommer, anbefaler vi, at klassen arbejder minimum 5 timer (ca. 2 timer til sang og 3 til valgplakater) med det tilsendte materiale.
Materialet til sang består af tekster om sønderjysk sangtradition og sange fra genforeningstiden, samt introduktionsvideoer til udvalgte sange og tilhørende arbejdsspørgsmål. Derudover skal klassen skrive en strofe til én af to på forhånd udvalgte sange.
Til valgplakatsdelen sendes tekst og billedmateriale ud til klassen, og her skal eleverne arbejde med fortolkning og analyse af udvalgte plakater fra genforeningstiden, samt lære hvordan en plakat får gennemslagskraft. De skal også se på valgplakatens udtryk dengang og nu, samt prøve selv at lave en fysisk plakat, der handler om temaer fra 1920 med en nutidig og personlig vinkel, som de senere skal arbejde videre med, når genforeningsbussen besøger dem.
Når Genforeningsbussen ankommer, skal klassen indspille deres strofe, som vil indgå i én lang sang, sammen med vers indspillet af andre klasser fra hele landet. Den færdige sang vil kunne høres på de sociale medier, og vil blive afspillet i bussen, når den ankommer til forskellige destinationer rundt om i landet. Herefter arbejdes der med valgplakater, hvor eleverne starter med at se på en medbragt pop-up-udstilling af udvalgte genforeningsplakater og arbejder videre med de forberedte plakatskitser mod et mere færdigt plakatprodukt, som vil blive vist på skærme og på digitale medier.
FORLØB D: Tysk/Historie/Samfundsfag
Et spørgsmål om enten /eller både og
Forløbet er målrettet tyskfaget og de kulturelle forhold, der udspiller sig, når man er fra det danske mindretal i Tyskland og omvendt.
Der er fokus på grænsedragningens konsekvenser i 1920 for børn og unge og deres forhold til identitet og den nationale matrix gennem 100 år. I 1920 var grænsedragningen i store træk et spørgsmål om, at man var enten tysk eller dansk. Det var de politiske, sociale og kulturelle tilhørsforhold, som var bestemt af den voksne generation, der var i centrum. Fra 1950´erne og frem til i dag handler grænsedragningen meget mere om identitet, og det er nu ikke et enten eller, men et både og. Man er ikke tysk eller dansk, men måske snarer europæer eller sydslesviger, og i hvert tilfælde vil man ikke sættes i bås.
Forløbet tager udgangspunkt i unge og børns erindringer fra tiden lige omkring afstemningen i 1920 og i årene umiddelbart efter. Der inddrages kilder til sammenligning i form af artikler fra 1950- 2010 af unge, der forholder sig kritisk til den traditionelle og rigide mindretalstankegang. Forud for forløbet til tyskfaget bedes klasser have forberedt sig og brugt 3-4 timer. Vi fremsender materiale og filer til download.
Der er tre opgaver i forløbet. Gennemt et dilemmaspil vil eleverne i grupper skulle løse forskellige børn og unges personlige, kulturelle og sociale dilemmaer, som opstod pga. grænsedragningen i 1920. Spillet er bygget op over virkelige hændelser og kilder fra samtiden. Eleverne diskuterer i mindre og større grupper, de læste og delvis gennemgåede tekster. Diskussionen forgår ved hjælp af forskellige benspænd f.eks. diskussion på tid, q-cards, ”tag et standpunkt” osv.
Kildelæsning, diskussion og dilemmaspillet danner udgangspunkt for den tredje og endelig opgave. Grupperne formulerer og bliver enige om 4-6 spørgsmål, som de vil stille en fra mindretallet. De gennemfører et interview på max. 5-8 min, med en ung fra bl.a. Grænseforeningens elevambassadører over en Skypeforbindelse el.lign. Interviewet uploades og vil indgå som dette forløbs produkt. Interviewene kan sammen med andre af bussens elevprodukter høres på de folkelige venues, som Genforeningsbussen 2020 deltager i rundt om i hele landet.
Forløbet bidrager til at styrke elevernes interkulturelle forståelse gennem et kvalitativt interview med en fra mindretallet. Eleverne læser, arbejder med og tager stilling til samtidige kilder, der danner grundlag for en nutidig brug. Tyskfaget som sprog vil indgå i dele af forløbet (tale og læsning).
