Byggetilladelse
Alle kommuner skal, senest når de udsteder en byggetilladelse, underrette det lokale museum om tilladelsen. Museet undersøger herefter, om der vil være risiko for at støde på fortidsminder på det berørte areal.
Hvis museet efter en arkivalsk kontrol (dvs. kontrol af kort og lignende med oplysninger om tidligere fundne fortidsminder på stedet) vurderer, at der ikke er risiko for at støde på fortidsminder på arealet, foretager vi os intet. Du vil altså i sådanne tilfælde normalt ikke få et brev fra museet, medmindre du selv beder om det.
Mener museet derimod, at der vil være en risiko for at støde på fortidsminder ved det kommende anlægsarbejde, vil du som bygherre modtage en skriftlig forhåndsudtalelse om risikoen for at støde på fortidsminder på arealet. Museet vil her ofte anbefale bygherre, at der bliver udført en forundersøgelse på arealet.
Som bygherre eller bygherrerådgiver kan du selv - på hvilket som helst tidspunkt i planlægningen - bede museet om en vurdering af, om der er risiko for at støde på fortidsminder på et areal, hvor du planlægger at udføre et anlægsarbejde. Du behøver ikke at afvente, at kommunen gør det.
Museet vil altså altid henvende sig skriftligt til dig som bygherre, hvis vi mener der vil være en risiko for at støde på fortidsminder under dit anlægsarbejde. (Det kan dog være kommunen eller den sagsbehandlende myndighed, der videresender museets brev til dig).
Det er bygherrens, altså din beslutning, om en anbefalet prøvegravning skal foretages. Skulle du som bygherre ikke vælge at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse, og der alligevel konstateres vigtige arkæologiske levn under anlægsarbejdet, skal anlægsarbejdet i henhold til loven straks standses og en arkæologisk undersøgelse foretages for bygherres regning med de forsinkelser, det må medføre i det igangværende anlægsarbejde.
Se herom på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.
Forundersøgelser
Når det skal afklares, om der findes hidtil ukendte fortidsminder på et areal, samt om de har en kvalitet, der nødvendiggør en udgravning af dem, graves der en række søgegrøfter.
Søgegrøfterne graves af en gravemaskine, og de lægges som regel med ca. 20 meters mellemrum. Grøfterne varierer mellem 2,0 og 2,8 m i bredden, mens længden bestemmes af planområdets størrelse. Dybden afhænger af muldlagets tykkelse, men er oftest mellem 25-40 cm.
I søgegrøften graves mulden af til den gule undergrundsflade. Det er i dette niveau, at arkæologiske spor i form af stolpehuller, gruber, grave m.m. fremstår tydeligt som mørke aftegninger i den lyse undergrund.
Forundersøgelser i middelalderlige kulturlag forløber anderledes, idet de oftest vil ske i form af prøvehuller.
Ved forundersøgelser af arealer under 5000 m² betales udgiften af museet. En undtagelse er dog forundersøgelser i middelalderlige bykerner, hvor forundersøgelser altid skal betales af bygherre (dette gælder således ved forundersøgelser i de gamle kvarterer i Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder og Aabenraa).
Ved forundersøgelser over 5000 m² er det bygherre, der betaler. Det sker altid på baggrund af et godkendt budget, således at bygherre kender den maksimale udgift hertil. En overskridelse af budgettet betales af Kulturstyrelsen eller museet selv.
Hvis der dukker fortidsminder op ved en forundersøgelse, kan du som bygherre vælge at ændre projektet, så fortidsminderne berøres mindst muligt, eller du kan flytte projektet helt væk fra fortidsminderne, så der ikke bliver udgifter til en arkæologisk undersøgelse overhovedet.
Du kan også vælge at lade fortidsminderne undersøge. Udgravningen skal betales af bygherre, men efter et af Kulturstyrelsen godkendt budget.
Museet skal umiddelbart efter en forundersøgelse skriftligt oplyse dig som bygherre om, hvorvidt der findes fortidsminder på arealet, samt angive omfanget af disse. Herefter kan du anmode museet om at udarbejde budget for en udgravning af fortidsmindet.
Hvorfor vælge at få foretaget en forundersøgelse?
- Du får på et tidligt tidspunkt at vide, om der findes fortidsminder på grunden.
- Du kan samtidig få et overslag over omkostningerne og tidsforbruget ved en arkæologisk udgravning af de fortidsminder, der måtte findes.
- Du kan således på forhånd tage højde for ekstra tidsforbrug og udgifter som følge af arkæologiske undersøgelser.
- Forundersøgelsen kan desuden give dig mulighed for at tilrettelægge anlægsarbejdet, så evt. udgifter til arkæologiske undersøgelser mindskes eller helt undgås. I en del tilfælde vil det eksempelvis være muligt at flytte byggeriet, så det ikke berører fortidsminderne.
- Hvis museet i en forhåndsudtalelse eller efter en forundersøgelse har meddelt, at der ikke er risiko for at støde på fortidsminder på et areal, og der alligevel dukker fortidsminder op, er det Kulturstyrelsen, der skal betale for de nødvendige udgravninger.
- En forundersøgelse eller forhåndsudtalelse kan altså ses som en forsikring mod uforudsete udgifter til arkæologiske undersøgelser.
Museet er gerne behjælpelig med besvarelse af yderligere spørgsmål på 65 370 801. Man kan også henvende sig skriftligt på adressen: planer@msj.dk
Hvis du vælger ikke at benytte dig af tilbuddet om en udtalelse eller forundersøgelse, og der dukker fortidsminder op under anlægsarbejdet, skal arbejdet i henhold til museumslovens § 27 stadig standses øjeblikkeligt, og museet skal underrettes på tlf. 65 370 801.
Se i øvrigt Slots- og Kulturstyrelsens retningslinjer for forundersøgelser.
Er der tvivlsspørgsmål afgøres disse af Slots- og Kulturstyrelsens tlf. 33 95 42 00.
Vi henviser i øvrigt til Kulturministeriets egen pjece ”Sikring af fortidsminder".
