fbpx

Højer Mølle

Højer Mølle fra 1857 er både et museum og et velbevaret kulturmiljø placeret på kanten af marsken - et fantastisk kulturlandskab, hvor kampen mod vandet har påvirket og præget mennesker og bygninger gennem århundreder. Nordeuropas højeste hollændermølle med magasiner, møllerbolig og den stemningsfulde møllehave byder på fortællinger om møllens historie og teknik. Nyd den imponerende udsigt over Tøndermarsken og Vadehavet fra møllen, gå en tur i møllehaven og nyd forfriskninger i caféen.

Højer Mølle vil være under forandring fra august 2018. Fra sommeren 2019 præsenterer vi helt nye udstillinger og faciliteter. Sammen med Tøndermarsk Initiativet og Nordea-fonden skaber vi spændende udstillinger og aktiviteter for hele familien med fokus på mødet mellem land og vand, livsvilkårene og det rige fugleliv.

Nye udstillinger på vej i 2019

Fra sommeren 2019 kan vi derfor præsentere helt nye udstillinger og faciliteter. Det er arkitektfirmaet Jac Studio APS, der har vundet den udbudte opgave.

Jac Studios er valgt, da de har en stærk tværfaglig tilgang til opgaven og en bred erfaring. Ikke mindst fra deres arbejde med Vadehavscenteret ved Vester Vedsted. Samarbejdet med Jac Studios er en del af et samlet projekt med fokus på at formidle Tøndermarskens unikke landskab, historie, mennesker og dyreliv. Her får Højer Mølle­ -der også er indgangen til Tøndermarsken-­ den største af de nye udstillinger, men også Vidåslusen og Lægan pumpestation får nye infostationer.

I Højer Mølle skal gæsterne kunne opleve og forstå Tøndermarsken gennem en moderne formidling. Udstillingen skal etableres i de to fredede kornmagasiner fra 1889 og 1904, på henholdsvis 315 og 140 kvadratmeter. De to udstillinger kommer til at rumme Marskens historie og et klimalab målrettet børnefamilier og med fokus på aktiviteter.

Opbygningen af de nye udstillinger ved Højer Mølle er allerede godt i gang. Følg med her på siden, hvor vi løbende vil opdatere omkring projektet.

Vi glæder os, til at byde jer velkommen i de nye flotte faciliteter i sommeren 2019.

HØJER MØLLE
MØLLEGADE 13
6280 HØJER
Tlf.: 65 370 804

Voksne: 40 kr.
Børn (under 18 år): gratis
Studerende: 30 kr.
Klubmedlemmer: gratis
Grupper på over 10 personer: 30 kr. pr. person

Højer Mølle holder lukket fra 1. september 2018 pga. opbygning. Vi åbner igen ultimo juni 2019.

Mere praktisk info