Et levende kulturmiljø på kanten af marsken
Gå på opdagelse
i møllen
Højer Mølle er en hollandsk vindmølle fra 1857.
Møllehatten er omvendt bådformet – et kendetegn for møller langs Vestslesvigs kyst.
Det meste af møllens originale inventar er bevaret.
Højer Mølle er med sine 22 meter en af de højeste hollændermøller i Nordeuropa.
Fra omgangen kan du nyde en imponerende udsigt ud over Højer by og Tøndermarsken.
Lær marskområdet
at kende
I kornmagasinet Store Spiker lærer du Tøndermarsken at kende.
I kornmagasinets tre etager bliver du præsenteret for Tøndermarskens landskab og geografi og det særlige liv i marsken for mennesker og fugle.
Her får du også viden om, hvordan kulturlandskabet blev skabt, og hvordan diger, sluser, kanaler og pumpestationer fungerer.
Klimalab
- prøv kræfter med naturen
KlimaLab i Lille Spiker er et interaktivt univers, hvor du kan forme din egen Tøndermarsk og forsøge at håndtere marskens udfordringer med både havvand og bagvand.
Her kan du også møde interessante fortællinger om marsk og vadehav fra andre steder i Danmark, Holland og Tyskland.
Tøndermarsken
Tøndermarsken er skabt af havet og formet af mennesket. Diger, værfter, sluser og kanaler gør landskabet til noget helt særligt.
Både i byer og landskab finder man i dag en rig bygningskultur omgivet af en storslået natur.
Tøndermarsken er et af de vigtigste landområder i Nationalpark Vadehavet – og den yderste del har status af UNESCO Verdensarv.
Nationalpark Vadehavet er Danmarks største nationalpark, og Vadehavets enestående natur og kultur var grundlaget for udpegningen i 2010.
Vadehavet er verdens største ubrudte tidevandsområde. Landskabet langs Danmarks, Tysklands og Hollands kyster formes konstant af vind og vand. Det er levested for stor biologisk mangfoldighed
og millioner af trækfugle bruger hvert år vadehavet som spisekammer.