IDA KVETNY X FRANCISKA CLAUSEN
Med 100 år imellem sig har Ida Kvetny og Franciska Clausen begge stået på tærsklen af teknologiske revolutioner - og de har begge bevæget sig derud, hvor verden og kunsten radikalt forandres for altid.
På Brundlund Slot bringer vi nu de to kunstnere sammen og lader Franciska Clausens historiske værker udgøre en del af forståelsesrammen for Ida Kvetnys nye, teknologiske værker. De to kvinder er kolleger på tværs af tid - de udfordrer og aktualiserer hinandens værker og de kickstarter en samtale om, hvad der sker dér hvor avantgarden, fortroppen, befinder sig.
Billedkunstner Ida Kvetny har udstillet sine værker og digitale installationer på museer og gallerier i både Danmark og udlandet. Hendes klassiske kunstuddannelse har givet hende en håndværksmæssig ballast, som hun bruger i hele sit kunstneriske virke. Hun arbejder i mange og gerne blandede medier, bl.a. maleri, keramik, film og virtual reality.
I 2022 deltog hun i tredje sæson af tv-programmet Kunstnerkolonien på DR. Her kunne man følge hendes arbejde med at fortolke fynbomalernes historie og transformere den ind i sit eget kunstneriske univers. Serien kan stadig ses på dr.dk.
I udstillingen IDA KVETNY X FRANCISKA CLAUSEN vil du opleve helt nye værker af Ida Kvetny, der er skabt som en særlig hyldest til Franciska Clausen.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond
Signatur foto: Franciska AR Hydrid © Ida Kvetny
Foto er beskåret
Fotos herunder
1 Digitale formationer i slotsparken © Ida Kvetny
2 Franciska Clausen, Udkast til en abstrakt komposition, 1927-31, Fonden Franciska Clausens Samlinger
3 Kunstmuseet Brundlund Slot, Museum Sønderjylland
IDA KVETNY X FRANCISKA CLAUSEN
-Voksne
85 DKK
Børn og unge under 18 år
Gratis
Studerende
20% rabat
Grupper på min. 10 personer
20% rabat