Naturhistorie
Naturhistorie
Museum Sønderjyllands naturhistoriske enhed har base i Gram. Her forskes og formidles der primært i fossiler fra Gramleret, som repræsenterer livet i Gramhavet for 10 millioner år siden. Leret findes i det meste af Syd- og Sønderjyllands undergrund, men er i dag kun tilgængelig i Gram Lergrav.
Den gamle havbund i lergraven er et vindue tilbage til en tid, hvor verdens største haj og store rov-kaskelothvaler jagtede bardehvaler og forhistoriske sæler, og hvor et mylder af små dyr levede i og på selve havbunden.
Museets gæster er en vigtig del af museets arbejde, fordi de hjælper med at finde nye fossiler og derigennem skaffe ny viden om livet i Gramhavet.
Forskning og
formidling
Museets forskning koncentrerer sig om fortidshvaler, som er internationalt betydningsfulde og bruges til at få vigtig viden om hvalernes udviklingshistorie.
I museets udstilling kan man se nogle af de vigtigste, flotteste og sjældneste fossiler fra Gramhavet, hvoraf en del er erklæret danekræ. Mest imponerende er Danmarks største fossile skeletter af uddøde hvaler og resterne af verdens største haj. Vi viser også andre spændende fund som verdens ældste søpapegøje, den største uddøde næbhval, sjældne snegle og muslinger, kroge fra blækspruttearme og meget mere.
Museet har desuden ansvar for det særlige sønderjyske istidslandskab.
Ph.D projekt om
tidlige
tandhvaler
PhD projekt om tidlige tandhvaler fra Jyllands fortid: Opbygningen af tandhvalernes stamtræ
Hvordan opstod de grupper af tandhvaler vi kender i dag? Svaret på dette spørgsmål kan ligge skjult langs Jyllands kyster i Danmark, hvor seks fantastiske fossile kranier fra primitive tandhvaler er blevet fundet. Disse fossiler er sande videnskabelige skatte. Det er de bedst bevarede kranier af tidlige tandhvaler, der nogensinde er fundet i Danmark og de er unikke på verdensplan. Tre af dem er meget velbevarede, og det er meget sandsynligt, at der er tale om arter, som er helt nye for videnskaben.
Fossilerne er fra en nøgleperiode i Jordens historie: overgangen mellem Oligocæn og Miocæn. Det er i den periode hvor nutidens overordnede grupper af tandhvalerne opstår og samtidig det evolutionære tidsvindue med færrest hvalfund i verden. Dermed er det en periode der er meget dårligt belyst, hvilket betyder, at alle nye data er af enorm værdi. Arbejdet består i at designe et system fra bunden, som analyserer og måler mere end 240 fysiske karakteristika i kranierne. Ved at sammenholde disse målinger hos de danske fossiler, skeletmateriale fra nulevende hvaler i København og — vigtigst af alt — store internationale fossilsamlinger på andre museer rundt om i verden, vil vi kunne spore linjerne i tandhvalernes enorme stamtræ.
Forskningen går længere end det, der er synligt for det blotte øje. Ved hjælp af avanceret medicinsk scanningsteknologi (CT-scanninger og mikro-CT) kan vi se ind i fossilerne uden at beskadige dem. Gennem disse billeder kan vi digitalt rekonstruere kraniekassen, som repræsenterer hjernens form hos disse uddøde arter. Ved at analysere fossilernes indre knoglestrukturer kan vi afsløre fascinerende hemmeligheder om deres levevis: som f.eks. hvor udviklet deres lillehjerne var i forhold til dybdedykning, og at undersøge på hvilket tidspunkt i deres evolution de begyndte at miste lugtesansen. Disse danske fossiler et enestående vindue til forståelsen af oprindelsen af delfiner og andre tandhvaler der lever i dag.
