fbpx
Historie – middelalder til 1800

Historie – middelalder til 1800

Haderslev: Byvandring i Haderslev

Eleverne kommer med på byvandring gennem middelalderbyen Haderslev by. Der vil være særlig fokus på de huse og gader, som lå i byen i middelalderen og frem til ca. 1650, f.eks. kirken, klosteret, byportene, slottet etc. Der formidles fakta om byen og fortælles historier om, hvad der gemmer sig bag byens mange døre. Byvandringen foregår i bymidten og er krydret med opgaver f.eks. tegne, tælle, se på bygninger, tage billeder med mobilen. Opgaver før og efter undervisningen kan udleveres efter aftale.

Pris: 900 kr.
Deltagere: Max 30 elever pr. gruppe.

Varighed

2 timer

Sted

Vi mødes på Møllepladsen, 6100 Haderslev og går herefter rundt i byen.

Hvornår

Marts - oktober, tirsdag - fredag
kl.  9 - 15.

Fag

Historie, dansk.

Målgruppe

Mellemtrinnet, udskolingen og ungdomsuddannelser.

Materiale

Spørg og eftersendes ved tilmelding.

Haderslev: Kongelig føde og bondens mad

Med udgangspunkt i kogebøger og opskrifter fra middelalderen og renæssancen fremstiller eleverne et måltid i museets lille bulhus, der er en rekonstruktion af et bondehus fra 1500-tallet. Indretningen er enkel og sparsom. Her er et jordgulv, et åbent ildsted, intet loft og næsten ingen møbler. Der vil blive fremstillet mad fra det finere renæssancekøkken, men også brød, grød og oste, som stod på bondens menukort.

Pris:  1800 kr. inkl mad.
Deltagere: Max 30 elever pr. gruppe.

Varighed

4 timer

Sted

Arkæologi, Bulhuset, Dalgade 7, 6100 Haderslev

Hvornår

April - oktober, tirsdag - fredag kl. 9 - 15.

Fag

Historie og madkundskab.

Målgruppe

Daginstitutioner, grundskolen og evt. ungdomsuddannelser.

Materiale

Spørg og sendes ved tilmelding!

Haderslev: Farvel til kødet - fastelavn som i 1500-tallet

I 1500-tallet varede fasten 40 dage. Den blev indledt med en ordentlig fest - fastelavnen - hvor der ikke blev sparet på noget, og hvor næsten alt var tilladt. Her svælgede man i hvidt brød, æggesnaps og fed flæsk!
Med udgangspunkt i hvordan fastelavnen er blevet fejret siden reformationen 1536 og indtil midten af 1800-tallet, skal børnene lave fastelavnsris, bide til bolle, lege og slå katten af tønden.

Pris:  900 kr.
Deltagere: Max 30 elever pr. gruppe.

Varighed

2 timer

Sted

Arkæologi, Dalgade 7, 6100 Haderslev 

Hvornår

Januar - marts, tirsdag - fredag kl. 9 - 15.

Fag

Historie, kristendom, madkundskab, traditioner og kulturelle udtryksformer.

Målgruppe

Daginstitutioner, indskolingen og mellemtrinnet.

Materiale

Spørg og sendes ved tilmelding!

Haderslev: I nissernes fodspor og Mor Almas bagedag

En rigtig julehyggedag, hvor børnene er med til at åbne dagens julekalenderlåge, følge i museumsnissernes fodspor rundt på museet og se, hvilke narrestreger, de har fundet på. Bagefter skal børnene se loftet, hvor de frække nisser holder til. Herefter er der en times aktivitet. Der er fremstilling af gammeldags brunkagedej til bagning derhjemme og fortælling af en julehistorie. Der skal danses om juletræet som er pyntet på gammeldags vis, synges julesange og leges gamle julelege. Undervisningen foregår både ude og inde.

Pris: 900 kr
Deltagere:
Max. 30 elever pr. gruppe.

Varighed

2 timer

Sted

 Frilandsafdelingen og udstillingerne Arkæologi, Dalgade 7, 6100 Haderslev

Hvornår

25. november - 13. december,
mandag - fredag kl. 8.30 - 10.30
eller kl. 11 - 13.

Fag

Historie, kristendom, madkundskab, traditioner og kulturelle udtryksformer.

Målgruppe

Daginstitutioner og indskolingen.

Materiale

Eftersendes ved tilmelding.

Haderslev: I smedens værksted

Eleverne arbejde som smedelærlinge i museets smedje fra 1800-tallet. Bælgen skal trækkes, den store forhammer skal svinges og jernet skal gløde. På forhånd aftales der, hvad der skal smedes, f.eks. vikingetidskniv, jernaldernål, hesteskosøm, bæltespænde etc. Kombineres med et af museets andre tilbud, f.eks. madlavning fra middelalderen eller jernalderen.

Tilmelding: Min. 3 uger før forløbet.
Pris: 1350 kr.
Deltagere: 12 elever (kan kombineres med andet tilbud).

Varighed

3 timer

Sted

Smedjen, Arkæologi, Dalgade 7, 6100 Haderslev

Hvornår

April - oktober, tirsdag - fredag kl. 9 - 15.

Fag

Historie, natur og teknik, håndværk og design.

Målgruppe

Mellemtrinnet, udskolingen, ungdomsuddannelser - gerne specialgrupper af elever.

Materiale

Spørg og sendes ved tilmelding!

Haderslev: Kom skal vi lege som for 500 år siden? 

Museets græsplæne er dækket op med mere end 40 forskellige lege. Der er alene- og lege-flere-sammen lege. Styrke-, kamp- og smidighedslege. Alle legene er med udgangspunkt i  renæssancens og middelalderens lege samt Pieter Bruegels maleri fra 1563, dvs. de er alle mere end 500 år gamle. Alle spil og lege ledsages af alle remedier, trykte instruktioner med oplysninger om materialer. Før legen får eleverne et kort oplæg og en dialog om lege i gamle dage og de har mulighed for at lave deres egen kæphest i forløbet. Har vi tid slutter vi dagen af med den store ringrend!
Alternativt kan forløbet foregå hjemme på skolen. Ring og få et tilbud!

Pris: 1350 kr.
Deltagere:
Max 45 elever pr. gruppe.

Varighed

Fra 2 timer

Sted

Frilandsafdelingen på Arkæologi, Dalgade 7, 6100 Haderslev eller på skolens udearealer.

Hvornår

April - oktober, tirsdag - fredag kl. 9 - 15.

Fag

Dansk, historie, idræt, leg og bevægelse, tema- og emnedag.

Målgruppe

Daginstitutioner og grundskolen.

Materiale

Spørg og eftersendes ved tilmelding.

Haderslev: TRO - reformation i Sønderjylland

Reformationen i Danmark foregik i 1536. Den kom imidlertid til Sønderjylland allerede i 1525. Det var en omvæltning, som fik stor indflydelse på den enkelte borger. Eleverne får fortællingen fra den senkatolske tid med helgener og køb af afladsbreve, via kampen for Luthers "rette tro", som den foregik i Haderslev og Sønderjylland og frem til den protestantiske tid, hvor frelsen afhang af den personlige TRO. Eleverne får mulighed for selv at teste deres tro og viden, skrive teser, finde spor af reformationen i form af kildesøgning og synge en luthersalme.
Før/efter besøget: Læreren modtager undervisningsmateriale om reformationen, som indeholder information og opgaver: ”Den katolske kirke og samfund” og ”Den protestantiske kirke og samfund”, "Tidstavlen", ”Helgenkortene”, "Det svære valg".

Pris: 1350 kr.
Deltagere:
Max 30 elever pr. gruppe.

Varighed

3 timer

Sted

Arkæologi, Dalgade 7, 6100 Haderslev

Hvornår

Hele året, tirsdag - fredag kl. 8 - 15.

Fag

Historie, dansk, samfundsfag, kristendom.

Målgruppe

Udskolingen og ungdomsuddannelser.

Materiale

Spørg og eftersendes ved tilmelding.

Tønder: Hollandske fliser

De hollandske fliser der har prydet mange vægge i Vadehavsområdet, kan i dag særligt ses på Vadehavsøerne og langs Vadehavskysten. Men hvordan blev de lavet, hvorfor kom de hertil og hvilke motiver er der på fliserne? Udover at få besvaret disse spørgsmål, stifter eleverne også bekendtskab med museets imponerende samling af hollandske fliser.
På museet går eleverne på opdagelse i flisernes motiver. De skal i grupper samarbejde om at løse forskellige opgaver. Bl.a. skal de vælge en flise, som de skal digte en historie ud fra og præsentere for resten af klassen. Eleverne slutter af med at male deres egne fliser, med inspiration fra de fliser de har arbejdet med på museet.

Pris: 1350 kr.
Deltagere: Max 30 elever pr. gruppe.

Varighed

3 timer inkl. spisepause

Sted

Museerne i Tønder, Wegners Plads 1, 6270 Tønder

Hvornår

Hele året, mandag - fredag, kl. 10 - 14.

Fag

Historie og billedkunst.

Målgruppe

Indskolingen.

Tønder: Kniplinger

Foregår i museets kniplingsudstilling i et af Tønders gamle borgerhuse. Eleverne får viden om hvad kniplinger er, hører historien om kniplingeindustrien, som spillede en afgørende rolle i Tønders historie gennem 300 år. Endvidere fortælles om kniplepigerne og deres livsvilkår, hvilket giver eleverne mulighed for at identificere sig med kniplepigerne, som var jævnaldrende med eleverne.
Tilkøb: Efter aftale er det muligt, at eleverne selv kan prøve at kniple sammen med professionelle kniplersker. Derudover får de mulighed for at udfolde deres kreativitet, hvor de skal sætte sig ind i rollen som kniplingehandler og med forskellige geometriske former, skabe deres egne mønstre til deres helt eget kniplingedesign.

Pris: 450 kr + 1350 kr for knipling.
Deltagere: Max 24 elever pr. gruppe.

Varighed

1 - 2 timer

Sted

Drøhses Hus, Storegade 14, 6270 Tønder

Hvornår

Hele året, mandag - fredag, kl. 10 - 14.

Fag

Historie, samfundsfag, håndværk og design.

Målgruppe

Mellemtrinnet og udskolingen.

Materiale

Sønderborg Slots historie

Slottet er mere end 800 år gammelt. Det begyndte som en borg og udviklede sig til et slot. Slottet har været hjem for både hertuger, riddere, dronninger, krigere og nu museumsgenstande. Eleverne skal med gennem slottets tre etager af gemakker, sale og kringelkroge, som er med til at understrege stedets historie. Perioden er ca. fra 1500- til 1700-tallet. Rundturen tilpasses alderstrin og antal deltagere.

Pris: 450 kr.
Deltagere: Max 30 elever pr. gruppe.

Varighed

1 - 1½ time

Sted

Sønderborg Slot, Sønderbro 1, 6400 Sønderborg

Hvornår

Hele året, mandag - fredag kl. 8.15 - 15.

Fag

Historie og dansk.

Målgruppe

Grundskolen og ungdomsuddannelser.

Sønderborg: Christian 2. og Sønderborg

I fodsporene på den tilfangetagne konge Christian 2., fortælles der om den skæbne, der overgik ham i 1532. Vi ser på hvordan borgen så ud i slutningen af middelalderen, hører om Christians tid som konge, og om hans fyrstelige, men ufrivillige, ophold på slottet gennem 17 år.
Selvfølgelig fortælles der også om de mange myter, der knytter sig til det kongelige fangenskab.

Pris: 450 kr.
Deltagere: Max 30 elever pr. gruppe.

Varighed

45 min.

Sted

Sønderborg Slot, Sønderbro 1, 6400 Sønderborg

Hvornår

Hele året, mandag - fredag kl. 8.15 - 15.

Fag

Historie.

Målgruppe

Mellemtrinnet, udskolingen og ungdomsuddannelser.

Sønderborg: Fra kælder til kvist

Eleverne skal med rundt på slottet. De skal se fangekælderen, riddersalen og banke på døren til kvisten. De skal høre om livet på Sønderborg slot fra midten af 1500-tallet til begyndelsen af 1700-tallet. Hvem boede på slottet, hvordan lavede de mad og hvor sov de?

Pris: 450 kr.
Deltagere: Max 30 elever pr. gruppe.

Varighed

45 min.

Sted

Sønderborg Slot, Sønderbro 1, 6400 Sønderborg

Hvornår

Hele året, mandag - fredag kl. 8.15 - 15.

Fag

Historie, dansk, sproglig forståelse og anvendelse.

Målgruppe

Indskolingen.

Generelt om museets undervisningstilbud og enhedens opgaver

Merete Essenbæk

Museumsformidler

65 37 07 71 mees@msj.dk

Få nyheder før alle andre

Modtag mails om nye udstillinger, foredrag og spændende aktiviteter. Museum Sønderjylland byder på en verden af oplevelser inden for kunst, historie, naturvidenskab og arkæologi.

    Denne formular bruger cookies. Du er nødt til at acceptere marketing cookies for at bruge den.