fbpx
Det lille slot med den store kunst

Det lille slot med den store kunst

Verdenskunst i en
regional prisme

Har sønderjysk kunst en helt særlig regional karakter?

Det spørgsmål undersøger vi i samlingerne på Kunstmuseet Brundlund Slot, hvor du kan opleve Sønderjyllands kunst fra slutningen af 1700-tallet til i dag.

I de rige samlinger indgår både store kunstnere som C.W. Eckersberg (Blåkrog, 1783-1853) og Franciska Clausen (Aabenraa, 1899-1986), men også en lang række andre spændende kunstnere, der har haft deres kunstneriske liv og virke i grænselandet eller en stærk relation hertil.

De tegner et billede af en kunstnerisk varieret og pulserende landsdel, der dog til alle tider også har forholdt sig til de nationale og internationale kunstscener og deres altid skiftende -ismer og genrer.

Slotsparken
skulpturerne

I slottets flotte park kan du frit gå på opdagelse blandt de mange skulpturer. De er alle skabt af sønderjyske kunstnere eller særligt til Aabenraa.

Her er både de store monumentale skulpturer i stål og de små i granit, de helt abstrakte og de mere realistiske.

Selv hækkene er formede med kunstnerisk inspiration – en af dem endda direkte af Franciska Clausens Skruen.

Billedskolen

Billedskolen har til huse i den fjerneste ende af parken i slottets gamle stald- og gartnerbygning, men elevernes arbejder kan opleves på tæt hold i museets stueetage.

Billedskolen er et tilbud til børn og unge fra 1.-10. klasse samt 1.g. Skolens elever arbejder med tegning, maleri og skulpturer og eksperimenterer med forskellige materialer.

Slottets
historie

Brundlund Slot blev opført i 1400-tallet til at huse Aabenraa bys administration. Siden er det ombygget mange gange, senest i begyndelsen af 1800-tallet af C.F. Hansen, der førte bygningen tilbage til et enkelt og klassisk udtryk.

De mange tårnrum skaber en ganske særlig atmosfære og danner en unik ramme for kunsten.

Gå på opdagelse i de mange krinkelkroge og find også fangekælderen, hvor du kan se fangernes graffiti på væggene.

Få nyheder før alle andre

Modtag mails om nye udstillinger, foredrag og spændende aktiviteter. Museum Sønderjylland byder på en verden af oplevelser inden for kunst, historie, naturvidenskab og arkæologi.

    Denne formular bruger cookies. Du er nødt til at acceptere marketing cookies for at bruge den.