Kunstmuseet
Brundlund Slot

Oplev værker af blandt andet Franciska Clausen, Wilhelm Freddie og Rita Kernn-Larsen

Åbent i dag11-17

Franciska Clausen på
Brundlund Slot

Oplev udstillingen Franciska Clausen og det underste land. En udstilling om surrealismen som kunstnerisk metode til at navigere i en fragmenteret verden. Museum Sønderjylland har Danmarks vigtigste samling af dansk surrealisme. I denne visning vil museets hovedværker blive udstillet i dialog med Franciska Clausens værker.

I slottets flotte park kan du frit gå på opdagelse blandt de mange skulpturer. De er alle skabt af sønderjyske kunstnere eller særligt til Aabenraa. Her er både de store monumentale skulpturer i stål og de små i granit, de helt abstrakte og de mere realistiske. Selv hækkene er formede med kunstnerisk inspiration – en af dem endda direkte af Franciska Clausens Skruen.

Brundlund Slot blev opført i 1400-tallet til at huse Aabenraa bys administration. Siden er det ombygget mange gange, senest i begyndelsen af 1800-tallet af C.F. Hansen, der førte bygningen tilbage til et enkelt og klassisk udtryk.

De mange tårnrum skaber en ganske særlig atmosfære og danner en unik ramme for kunsten. Gå på opdagelse i de mange krinkelkroge og find også fangekælderen, hvor du kan se fangernes graffiti på væggene.

To kvinder står i en kunstudstilling

Oplevelser for
hele familien

I udstillingen kan I tage på surrealistisk billedjagt. Her skal I finde motiver i udvalgte værker - en sjov måde at komme tæt på malerierne.

Nede i kunstværkstedet kan I folde jeres kreativitet ud gennem aktiviteter og sjove øvelser. Alle materialer og vejledninger er klar til brug.

I kan eksperimentere med transparente og ikke transparente kompositioner på overheadprojektoren og med det samme se effekten af jeres billedeksperimenter på væggen på de historiske slotsvægge.

Skal der frist luft til, kan I tage på skulpturjagt i slotsparken.

Børn og unge kan også gå i Billedskole. Her mødes eleverne en gang om ugen og arbejder med tegning, maleri og skulpturer, og eksperimenterer med forskellige materialer.
Du kan læse mere om Billedskolen HER.

Museumsværten står klar til at vejlede og hjælpe jer godt i gang.

Planlæg dit besøg

Her finder du praktisk info inden dit besøg. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os på brundlund@msj.dk
Er I en større gruppe, meld venligst jeres ankomst på forhånd.

Åbningstider

23. marts -  1. november:
Mandag - søndag kl. 11.00 - 17.00

November - 22. marts:
Tirsdag - søndag kl. 12.00 - 16.00

Billetter

Voksne: 90 kr.

Børn (under 18 år): gratis

Studerende: 20% rabat

Årskort til Museum Sønderjylland: Fri entré - køb årskort her

Grupper på over 10 personer: 10% rabat

Medlem af Ældresagen: 10% rabat

Parkering

Der er få parkeringspladser ved alléen op til slottets port.

Mad og drikke

I museets café kan I nyde kaffe, te, vin, øl og andre kolde drikke.

Vi tilbyder en entrébillet, kaffe og kage for en samlet pris på 160 kr.

Se kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen.

Omvisninger

Der tilbydes følgende omvisningen:

Franciska Clausen og det underste land

 

Læs mere om vores omvisninger, og send forespørgsel på booking af en omvisning LIGE HER

Omvisninger skal bookes senest 3 uger før ønsket dato.

 

Børne- og undervisningsinstitutioner kan gratis (men mod bestilling) besøge museet på egen hånd.

Det er muligt at booke og gennemføre undervisningsforløb udenfor åbningstiden.
Kontakt museumsformidler Bente Sonne på beso@msj.dk eller 30 80 27 37.

Tilgængelighed

Gangbesværede eller handicappede gæster kan køre ind gennem porten og parkere på p-pladsen vest for bygningen. Derfra er der niveaufri adgang til hovedindgangen.

En elevator gør det muligt for gangbesværede og handicappede samt gæster med barnevogne at komme rundt på alle etager. Alle dørtrin har køreramper, og der findes et handicapvenligt toilet i stueetagen.

Der er nem adgang for kørestolsbrugere, gangbesværede og for gæster med barnevogne, dog sker adgang til fangekælder og skyttekælderen ad stejle trapper. Desuden er der trappetrin ved adgang til café og formidlingsrum.

Der er gratis adgang til museet for ledsagere med ledsagerkort.

Småbørn

Museet er tilgængeligt med barnevogn, og der er pusleplads ved toiletterne.

Hunde

Det er kun tilladt at medbringe fører- og servicehunde på museet.

Husk at samle efterladenskaber op.

Adresse og kontakt

Adresse:
Kunstmuseet Brundlund Slot
Brundlund Slot 1
6200 Aabenraa

Kontakt:
E-mail: brundlund@msj.dk
Tlf.: 65 37 08 02

Åbningstider
23. marts -  1. november:

Mandag - søndag kl. 11.00 - 17.00

November - marts:
Tirsdag - søndag kl. 12.00 - 16.00*

*Åbent mandag i uge 7.

Entré

Voksne: 90 kr.

Børn (under 18 år): gratis

Studerende: 20% rabat

Årskort til Museum Sønderjylland: Fri entré - køb årskort her

Grupper på over 10 personer: 10% rabat

Medlem af Ældresagen: 10% rabat

To kvinder i kunstudstilling på Kunstmuseet i Tønder

Få nyheder før alle andre

Modtag mails om nye udstillinger, foredrag og spændende aktiviteter. Museum Sønderjylland byder på en verden af oplevelser inden for kunst, historie, naturvidenskab og arkæologi.

    Denne formular bruger cookies. Du er nødt til at acceptere marketing cookies for at bruge den.