fbpx
Museum Sønderjylland søger en servicemindede weekend- og ferieafløsere for opsynshavende museumsvært til Sønderborg Slot

Museum Sønderjylland søger en servicemindede weekend- og ferieafløsere for opsynshavende museumsvært til Sønderborg Slot

Museum Sønderjylland søger en servicemindede weekend- og ferieafløsere for opsynshavende museumsvært til Sønderborg Slot

Ved Museum Sønderjylland er en stilling som weekend- og ferieafløser for opsynshavende museumsvært ledig til besættelse fra 1. juli 2019 med tjeneste fortrinsvis ved Sønderborg Slot. Arbejdstiden er på gennemsnitlig 3,5 timer pr. uge fordelt på hver 4. weekend. Dertil kommer afløsning i forbindelse med ferie og sygdom.

Museumsværten er museets ansigt udadtil og har en vigtig rolle med at sikre, at de besøgende får en god oplevelse, når de besøger Sønderborg slot.

Stillingen som opsynshavende museumsvært rummer følgende opgaver:

  • Betjene, informere og vejlede museets besøgende på dansk, tysk og engelsk
  • Åbne og lukke i henhold til vagtplan
  • Forefaldende mindre opgaver knyttet til Sønderborg Slot så som skift af pærer, sikringer mm
  • Hjælpende hånd ved større arrangementer på Sønderborg Slot herunder bl.a opstilling af stole mm.

 Vi forventer, at du

  • Er serviceorienteret, udadvendt og glad for kundekontakt
  • Er imødekommende over for gæsterne og har praktisk sans
  • Er interesseret i historie, kunst og kultur og gerne vil lære et spændende kulturmiljø at kende
  • Kan vejlede og informere gæster på dansk, tysk og engelsk
  • Kan bevare overblikket og samtidig give den besøgende en god oplevelse selv i en presset situation
  • Er god til at samarbejde men også kan arbejde selvstændigt
  • Er indstillet på at afløse i forbindelse med sygdom

Vi kan tilbyde

  • En arbejdsplads med engagerede kollegaer, hvor du vil blive en del af en gruppe af museumsværter, der er gode til at støtte op om og lære af hinanden på tværs af museet.
  • En spændende og varieret arbejdsplads i et historisk miljø

Arbejdstiden vil ligge i museets åbningstid.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst med Kommunernes Landsforening.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til forvalter Sean Rumley på tlf. 29 38 75 92 eller museumsvært Hanne Thrane på tlf. 65 37 08 07.

Send din ansøgning med cv elektronisk til personalekonsulent Susanne Sjøholm, susj@msj.dk senest den 2. juni 2019. Ansøgning og relevante bilag skal sendes som én samlet fil i doc- eller pdf-format.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 25

Museum Sønderjylland er at af landets store statsanerkendte museer med ca. 150 ansatte. Museet dækker de fire sønderjyske kommuner Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg og varetager det arkæologiske arbejde i Kolding Kommune. Museum Sønderjylland driver en række kendte og ikoniske udstillingssteder og har ca. 150.000 gæster om året. Museets ansvarsområde er vidtfavnende og dækker naturhistorie, kunst, kulturhistorie og arkæologi i det sønderjyske område, men Museum Sønderjylland har desuden stærke relationer og samarbejder over grænsen. Museum Sønderjylland vil i de kommende år arbejde med at modernisere virksomheden og med at styrke museets aktiviteter og besøgssteder for at sikre Sønderjylland et nutidigt, relevant og attraktivt museum på højt niveau.

Få nyheder før alle andre

Modtag mails om nye udstillinger, foredrag og spændende aktiviteter. Museum Sønderjylland byder på en verden af oplevelser inden for kunst, historie, naturvidenskab og arkæologi.

    Denne formular bruger cookies. Du er nødt til at acceptere marketing cookies for at bruge den.