fbpx

Tag på
fossiljagt

Leret i Gram Lergrav gemmer på fossiler af havdyr, som har levet i Gramhavet for 10 mio. år siden. Tag på jagt efter fossiler af snegle, muslinger, søpindsvin, hajer og hvaler.

Når du graver efter fossiler, hjælper du museet med at lede efter nye betydningsfulde fund fra fortiden. Derfor skal knogler og andre sjældne fund indleveres til museet.

Du kan gå på fossiljagt på egen hånd eller med guide. Se tidspunkter for Fossil Hunting med guide i vores aktivitetsprogram.

Det er spændende at være på fossiljagt, og de fleste gæster bliver så optaget af det, at de bruger 2-3 timer på at gennemsøge leret. Lergraven kan være våd og glat, og solen kan bage kraftigt, så husk solhat, vandflaske, gummistøvler og praktisk tøj, der kan tåle at blive beskidt. Du kan låne graveudstyr på museet. Har du glemt gummistøvler, kan du låne et par (begrænset mængde).

Er du klar til dit første besøg i Gram Lergrav? Vi har lavet fotoserien En dag på museet: Fossil Hunting i Gram Lergrav til dig, der gerne vil have detaljeret viden om, hvordan fossiljagt foregår fra ankomst til afslutning. Fotoserien er med sin mange billeder velegnet at bladre igennem sammen med børn inden deres første besøg på museet som fossiljægere.

Dreng viser hajtand frem

Sådan graver du
fossiler frem

Grav vandrette flader af den faste ler. Lav terrasser frem for at grave dybe huller.

Brug en skruetrækker til at dele de afgravede lerklumper med.

Fossilerne finder man bedst, hvis man får leret til at dele sig i de oprindelige lag (dvs. vandret).

De fleste fossiler bevares bedst ved at lade dem sidde i en lerklump.

Hele snegle og muslinger kan nogle gange forsigtigt gøres fri af leret. Fjern leret i lidt afstand fra skallen og arbejd dig rundt om den, til den
løsner sig af sig selv. Er skallen revnet, så lad den blive i lerklumpen.

Hvis du finder knogler eller større genstande, skal du lade det blive i lergraven. Marker fundstedet (fx med et par skruetrækkere) og giv besked til museets personale. Tag evt. et billede af fundet, som du kan vise os.

Hvad har
du fundet?

Kombiner din fossiljagt med et besøg i museets udstilling, hvor du kan se fossiler af fortidshvaler, kæmpehajen megalodon, sæler, fisk, krabber, søpindsvin, snegle og muslinger og andre dyr, som er fundet i den gamle havbund.

I museets laboratorium kan du studere dine fund.
Vis altid dine fund til museumsværten, som kan fortælle, hvad du har fundet.

Fund af knogler eller andet af udstillingsmæssige eller forskningsmæssig værdi skal indleveres til museet, hvor det måske kommer til at indgå i museets samling.

Helt særlige fund vil blive indsendt til Danekræ-vurdering.

Få nyheder før alle andre

Modtag mails om nye udstillinger, foredrag og spændende aktiviteter. Museum Sønderjylland byder på en verden af oplevelser inden for kunst, historie, naturvidenskab og arkæologi.

    Denne formular bruger cookies. Du er nødt til at acceptere marketing cookies for at bruge den.