Café og butik
Sønderborg Slot
Besøg caféen
Caféen på Sønderborg Slot er et stemningsfuldt og charmerende sted, hvor du kan tage en velfortjent pause efter en tur gennem slottets udstillinger.
I de historiske rammer af det gamle slotskøkken kan du forkæle dig selv med hjemmelavede lækkerier, som den lokalkendte sønderjyske brødtort, friskbrygget kaffe og kølige forfriskninger. Caféen byder desuden på lette frokostretter.
På solrige dage kan du nyde maden under åben himmel i slotsgårdens idylliske omgivelser.
Du skal købe entrébillet, hvis du vil besøge caféen. Det kan du nemt gøre online eller i museumsbutikken.
Børn under 18 år har gratis entré
Historie og kultur
på menuen
Med entrébillet til museet får du adgang til caféen og museets mange udstillinger.
Du kan blandt andet opleve særudstillingen Sønderjyderne og Den Store krig
Gå også på opdagelse i grænselandets historie i udstillingen 100 år med Danmark: Sønderjylland siden Genforeningen.
Du kan også opleve fyrstelige gemakker fra 1500-tallet, blandt andet den store riddersal og dronning Dorotheas kapel og blive klogere på historien om Christian 2., som sad fanget på slottet i 17 år.
Butik
I museumsbutikken kan du finde et spændende udvalg af varer, der afspejler slottets historie og udstillinger. Her kan du købe fagbøger om historie, kultur og lokalområdet, perfekte for dem, der vil blive klogere på grænselandets historie.
Derudover tilbyder butikken souvenirs som postkort, nøgleringe, og nips, der kan minde dig om dit besøg. Du kan også finde legetøj og andre unikke gaveartikler, der passer til alle aldre.
Besøg museumsbutikken og få lille bid af Sønderborg Slot med hjem.
Åbningstider
Caféen har åben
April - oktober:
Mandag - søndag kl. 11.00 - 16.00
November - marts:
Tirsdag - søndag kl. 12.00 - 16.00
Kontakt
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os på sonderborg@msj.dk
Grupper
Er I en større gruppe, må I gerne melde jeres ankomst på forhånd på sonderborg@msj.dk
Husk, at der også er mulighed for omvisning på slottet. Læs mere her