fbpx

Velkommen til
Bevaringscenter Sønderjylland

Magasin, konservering og formidling under et tag

Bevaringcentret

Bevaringscentret er et nybygget magasin og konserveringscenter.

Den sønderjyske kulturarv består af både arkæologiske og naturhistoriske fund, historiske genstande og kunst, og den skal fremover opbevares i Bevaringscenter Sønderjylland.
Det er også her, at genstandene bliver konserveret og efterset af vores konservatorer.

Bevaringscenter Sønderjylland er et sted, hvor sønderjyder og alle andre interesserede kan blive klogere på det museumsarbejde, der ofte foregår skjult for publikum: Konservering og bevaring af genstande fra alle tider.

Hvorfor vælger vi at gemme præcis disse genstande? Hvordan opbevarer vi dem? Hvad fortæller de os om fortiden? Det kan man få indblik i, når man besøger Bevaringscenter Sønderjylland.

Nogle af svarene vil vi finde i fællesskab i det laboratorium, vi har bygget i bevaringscentret. Her kan særligt skoleelever få lov at dykke ned i historien og finde svar på, hvorfor det er væsentligt og vigtigt at bevare kulturarven.

Det er ikke muligt at booke private omvisninger på Bevaringscenter Sønderjylland i 2023. Vi arbejder på et formidlingskoncept, som vi glæder os til at præsentere i 2024.

Bevaringscentrets
tjenesteydelser

MSJs bevaringscenter i Rødekro har som første opgave at betjene Museum Sønderjyllands samlinger og tage vare på den sønderjyske kulturarv.

Bevaringscentret tilbyder også opgaveløsning til andre museer og institutioner samt private indenfor følgende områder:

Konsulentvirksomhed: IPM og klima, rådgivning vedrørende valg af materialer ved udstillingsopbygninger etc. Rådgivning omkring emballering og indpakning af værker til transport.

Transport af kunst, museale genstande og kurértjenester.

Anoxiabehandling, varme- og frysebehandling til skadedyrsbekæmpelse, også til private kunder.

Restaurering og konservering for institutioner og private.

Fotografering af værker og genstande til publikation eller lignende.

Røntgenfotos af kunstværker, arkæologiske fund, præparater og lignende

Konservering af forskellige kulturhistoriske og arkæologiske genstande så som naturhistoriske præparater og fossiler.

Kontakt os for at høre nærmere:

Lilian Matthes

På telefon 51343230 mellem 8-16 eller på mail: BEVydelser@msj.dk.

Vi udarbejder individuelle tilbud, alt efter, hvad opgaven drejer sig om.

Adresse

Adresse:
Bevaringscenter Sønderjylland
Voldbrovej 5, Brunde
6230 Rødekro

Kontakt

Kontakt:

Samlingsenheden: Lilian Matthes, LIMA@msj.dk

Magasinforvalter: Laila Hecquet, LAHE@msj.dk

Mediearkiv: mediearkiv@msj.dk

Se alle Museum Sønderjyllands medarbejdere her

Åbningstider

Hverdage

Mandag - Torsdag kl. 08.30 - 15.30

Fredag kl. 08.30 - 13.00

 

Det er ikke muligt at booke private omvisninger på Bevaringscenter Sønderjylland i 2023. Vi arbejder på et formidlingskoncept, som vi glæder os til at præsentere i 2024.

Hold dig opdateret her på siden.

Få nyheder før alle andre

Modtag mails om nye udstillinger, foredrag og spændende aktiviteter. Museum Sønderjylland byder på en verden af oplevelser inden for kunst, historie, naturvidenskab og arkæologi.

    Denne formular bruger cookies. Du er nødt til at acceptere marketing cookies for at bruge den.