fbpx
Hollandske fliser

Hollandske fliser

Målgruppe: Indskoling

Sted: Museerne i Tønder, Wegners Plads 1, 6270 Tønder

Fagområde: Historie og billedkunst

De hollandske fliser har siden 1600-tallet prydet væggene i mange hjem i Vadehavsområdet. I dette forløb dykker vi ned i flisernes mange forskellige motiver, dekorative mønstre og farver.

Vi skal på opdagelse i museets imponerende samling af hollandske fliser. Sammen undersøger vi de historier, der gemmer sig bag flisernes mange motiver og mønstre.

I skal høre om, hvordan fliserne blev lavet, samt hvordan og hvorfor fliserne kom her til egnen og nu er udstillet på museet. Denne viden skal bruges, når I skal på motivjagt i flisesamlingen.
I skal efter en spisepause i lære som datidens flisemalere, der allerede som 10-årige startede med at gengive flisemalerens motiver og mønstre.

Vi runder dagen af med, at I skal male jeres egne ”hollandske fliser”, ud fra den viden I har tilegnet jer, og med inspiration fra de fliser I har arbejdet med i løbet af dagen.

Varighed

3 timer inkl. spisepause.

Hvornår

Hele året, mandag - fredag, kl. 10 - 14.

Pris

1650 kr.

Deltagere

Max. 30 elever pr. gruppe.

Få nyheder før alle andre

Modtag mails om nye udstillinger, foredrag og spændende aktiviteter. Museum Sønderjylland byder på en verden af oplevelser inden for kunst, historie, naturvidenskab og arkæologi.

    Denne formular bruger cookies. Du er nødt til at acceptere marketing cookies for at bruge den.