Fossiljagt i Gram Lergrav
Målgruppe: Grundskolen og ungdomsuddannelser
Sted: Gram Lergrav - Palæontologi, Lergravsvej 2, 6510 Gram
Fagområde: Natur/teknologi, biologi, geografi og naturgeografi
Når vi går på fossiljagt i Gram Lergrav, er det en geologisk feltundersøgelse, hvor alle alderstrin kan være med - året rundt. Først gives en introduktion til, hvad et fossil er og hvorfor de kan findes lige her i Gram. Så klæder vi om, og går i gang med fossiljagten, hvor der i mindre grupper (3 - 5 pers.) udgraves efter fossiler i lergraven. Museets formidler hjælper med at vise, hvordan man bedst graver i og undersøger leret, og i fællesskab finder vi ud af, hvad der dukker op af den gamle havbund. Herefter bruger vi museets laboratorium til at identificere fundene og studere dem. Under forløbet opbygger eleverne deres undersøgelseskompetencer og lærer at klassificere fund fra naturen.
Bemærk: Husk gummistøvler. Aktiviteterne i lergraven kan ikke gennemføres ved sne, frost eller meget vådt føre.
Varighed
2 - 3 timer
Hvornår
Januar - juni og august - december,
mandag - fredag kl. 9 - 16.
Pris
550 kr. pr. time
Deltagere
Max. 30 elever pr. gruppe.
Tilmelding til undervisning: Fossiljagt i Gram Lergrav
Mere info: Asbjørn Holm, asho@msj.dk tlf. 65 37 07 74