På langfart til Kina
Målgruppe: Dagtilbud og indskoling
Sted: Aabenraa kulturhistorie, H.P. Hanssensgade 3, 6200 Aabenraa
Fagområde: Leg, historie, natur & teknologi, dansk, kulturel viden, sproglig udvikling og forståelse af omverden
For 150 år siden sejlede eventyrlystne mænd og kvinder fra Aabenraa og ud i hele verden. Nogle tog til Afrika, andre Sydamerika og Kina. Nogle tog afsted som kaptajn og kaptajnskone og andre som kok og skibsdreng. Nogle kom hjem med lasten fyldt med eksotiske dyr og andre med krydderier. Nogle kunne berette om venlige indfødte og andre havde mødt drabelige pirater.
I undervisningsforløbet skal I med på rejsen til Kina. Vi begynder i museets malerisamling, hvor vi høre lidt om Aabenraa som havne by, lærer et skib at kende og finder vores skib, som vi giver det navn. Så klædes vi på med sømandskasket på hovedet og halsklud om halsen, fylder skibskisten med alt, hvad vi har brug for på de syv have. Vi stikker en kurs og påmønstrer.
Undervejs møder vi sørøver og opgaver vi skal løse. Vi håber, at skibskistens indhold kan hjælpe os.
Forløbene er bygget op om genstandene i udstillingen og der vil være 3-5 aktiviteter i forløbet i form af lege, udklædning, opgaver og iagttagelser.
Varighed
1,5 time
Hvornår
Hele året, tirsdag - torsdag kl. 10 - 14.
Bestilles 8 dage i forvejen.
Pris
1100 kr.
Deltagere
Max. 15 børn pr. gruppe.
Tilmelding til undervisning: På langfart til Kina
Mere info.: Merete Essenbæk, mees@msj.dk tlf. 30 80 26 87.