Døde dyr i leret
Målgruppe: Indskoling
Sted: Gram Lergrav, Lergravvej 2, 6510 Gram
Fagområde: Natur, natur og teknologi og dansk.
Dette forløb er en geologisk feltundersøgelse, hvor alle indskolingselever kan være med.
Når I ankommer til museet, vil I først få en lille rundvisning, hvor museumsformidleren fortæller jer om hvad vi skal lave og hvorfor der kan findes rester af dyr kaldet fossiler i leret. Vi fokuserer på, at vi skal hjælpe hinanden med at finde og undersøge nogle af de mange dyr, som ligger gemt i den gamle havbund.
I skal klæde om på museet og så skal vi gå til graveområdet sammen med vores graveudstyr. Vi skal gå ca. 500 m. Vi arbejder i lergraven efter en aftalt tid. Bagefter går vi til museet, rengør udstyr og går i laboratoriet. Her kigger vi på nogle af fundene i vores stereolupper og finder ud af hvad det er. Vi taler om geologisk tid og prøver sammen at klassificere vores fund fra lergraven.
Når vi er færdige, er I velkomne til at benytte museets faciliteter og fx spise frokost ved vores borde/bænke.
Husk: Gummistøvler, flyverdragter eller overtrækstøj, som må blive beskidt, er nødvendigt
Bemærk: Aktiviteterne i lergraven kan ikke gennemføres ved sne, frost eller meget vådt føre.
Varighed
2-3 timer
Hvornår
April- oktober
Mandag - fredag kl. 9 - 15
Pris
900 kr.
Deltagere
Max. 30 elever pr. gruppe.
Tilmelding til undervisning: Døde dyr i leret
Mere info: Asbjørn Holm, asho@msj.dk, tlf. 65 37 07 74.