Cykeltur gennem Haderslev tunneldal
Målgruppe: Lejrskoler, mellemtrin, udskolingen og ungdomsuddannelserne
Sted: Haderslev Tunneldal. Startsted evt. fra egen skole
Fagområde: Historie, Natur & teknologi, idræt, geografi
Cykelturen på ca. 22 km går langs med og gennem Haderslev tunneldal. Undervejs vil der være stop, hvor museumsformidleren fortæller om kulturminder og naturlandsskabet. Vi ser på gravhøje, industrikultur, offermose, 2. verdenskrigssteder, istidslandsskab og borge fra middelalderen. Turen går til Ejsbøl Sø, over Oksbølvej, til Hammelev, Tørning Mølle og Christiansdal, langs Hindemade og Haderslev Dam, over Haderslev Dyrehave og Erlev eller Fredsted og Ribe Landevej. Vi bevæger os fra 3 til 56 m over havet. Der cykles på landevej og på grusede stier. Undervejs på turen holdes der flere pauser. Forberedelsesmateriale i form af kort og en lille iagttagelsesopgave, a max. 1 time, tilsendes før forløbet. Turen kan kortes ned til 15 km.
I skal huske:
- At klæde jer på til vejret – HUSK regntøj
- Cykelhjelm og sikkerhedsvest (den gule!)
- Sko, der kan tåle lidt vand - ikke gummistøvler
- En stor madpakke, drikke og noget SØDT - både sukker og rugbrød er tilladt - det kræver energi at cykle.
Varighed
4-6 timer- en hel skoledag
Hvornår
April- oktober madnag-fredag
kl. 8-15
Pris
3000 kr
Deltagere
Max. 30 elever pr. gruppe.
Tilmelding til undervisning: Cykeltur gennem Haderslev tunneldal
Mere info.: Merete Essenbæk, mees@msj.dk, tlf. 30 80 26 87