Museum Sønderjylland sætter med udstillingen Å cykel gennem Synnejylland – Sønderjyske cykelhistorier fokus på cyklens betydning for vores landsdel.
I dag er cyklen uundværlig for mange, og det har den faktisk været i mange år. Helt fra slutningen af 1800-tallet har vi haft sønderjyske cykelklubber, cykelringridning og i 1894 afvikledes langdistancecykelløbet Haderslev-Hamborg for første gang. Med tiden revolutionerede cyklen hverdagens transport og gav mere frihed, også til kvinder og arbejderklassen.
Alt dette kan du se mere til i udstillingen, som opsættes både i Sønderborg, Aabenraa og Haderslev og vil frit være tilgængelig i byrummene.
Oplev udstillingen her:
Pakhuskajen i Haderslev: 24. maj – 18. september.
Græsplænen foran Kulturhistorie Aabenraa: 25. maj – 21. august.
Strandpromenaden i Sønderborg: 25. maj – 21. august.