fbpx
Nyredolken fra Næsset – Våben i middelalderen

I 2017 dukkede en nyredolk fra 1400-tallet op på skærmen i DR-programmet ”Guld i Købstæderne”.

Nyredolken var 40 år tidligere blevet fundet ved et husbyggeri i Hejsager.

 

Efterfølgende erhvervede Museet dolken, som nu kan opleves sammen med udvalgte våben fra senmiddelalderen, som ridderen brugte i kamp.

 

Nyredolken fra Næsset er et fint forarbejdet stikvåben med knap og beslag af messing og greb af birkerod.

Dolken var ridderens ekstravåben til nærkamp, hvor sværd og lanse var for lange, og ramte den sit mål, kunne det være fatalt.

 

Med tiden overhalede teknologien ridderen på slagmarken. Først med introduktionen af de første bøsser og kanoner, og siden især med fremkomsten af professionelle og lønnede lejetropper i starten af 1500-årene.

 

I udstillingen kan du også opleve forskellige våbentyper fra Sønderjylland og omegn. Udover sværd og dolke kan du blandt andet se slagvåben, rustning og rideudstyr og lære mere om herremænd og riddere i middelalderen.

 

Nyredolken fra Næsset – Våben i middelalderen

-

Arkæologi Haderslev

Dalgade 7, 6100 Haderslev

Voksne

60 DKK

Børn og unge under 18 år

0 DKK

Studerende

20 % rabat

Grupper på min. 10 personer

20 % rabat

Få nyheder før alle andre

Modtag mails om nye udstillinger, foredrag og spændende aktiviteter. Museum Sønderjylland byder på en verden af oplevelser inden for kunst, historie, naturvidenskab og arkæologi.

    Denne formular bruger cookies. Du er nødt til at acceptere marketing cookies for at bruge den.