Hvordan kommer et kunstværk på museum og bliver en del af museets samling til evig tid?
Kunstmuseet i Tønder viser i udstillingen NYHEDER! et udvalg af Museum Sønderjyllands nyerhvervede kunstværker.
I udstillingen kan du opleve et udpluk af de værker, der er kommet ind i museets samling de seneste 5 år.
Blandt nyerhvervelserne kan du opleve både ældre værker af C.W. Eckersberg, Hans J. Wegner, Hanne Varming, Jutta Koether, Per Kirkeby, Dea Trier Mørch og samtidskunstnere som Jacob Kirkegaard, Ursula Reuter Christiansen, Adam Christensen, Birke Gorm, Astrid Holm og Rasmus Myrup.
I udstillingen er der banet vej for dialog mellem værkerne – og måske opstår der også en dialog mellem udstillingen og museets gæster?
I udstillingens gæstebog kan gæsterne skrive spørgsmål til hinanden og museets kunsthistorikere. Kig med, når du besøger udstillingen, så får du måske svar på følgende og meget mere:
- Hvad er kunsthistorikerne på udkig efter til museets samling?
- Hvilke kunstnere vil museet gerne forny samlingen med?
- Hvor nervepirrende er det at være på kunstauktion?
- Hvordan får museet råd til at købe ny kunst?
NYHEDER!
-Kunstmuseet i Tønder
Wegners plads 1, 6270 TønderVoksne
110 DKK
Børn og unge under 18 år
Gratis
Studerende
20% rabat
Grupper på min. 10 personer
20% rabat