Ny udstilling på Kulturhistorie Tønder fortæller om Danmarks mest berømte guldfund fra jernalderen.
Historien om, hvordan guldhornene fra Gallehus blev fundet, er i sig selv spændende og usædvanlig. Hornene blev fundet med knap 100 års mellemrum – i 1639 og 1734 - på en mark ved Møgeltønder.
Der var allerede dengang ingen tvivl om, at guldfund er danefæ, og hornene blev afleveret til kongen og opbevaret i hans private samling, Kunstkammeret. Her blev de tegnet, beskrevet og beundret, og tilsyneladende også brugt som drikkehorn. Men i 1802 blev de stjålet og smeltet om, og dermed tabt for altid.
I 1978 skabte stifteren af Spies Rejser, Simon Spies, i samarbejde med Nationalmuseet to sæt kopier på baggrund af, de eksisterende tegninger og beskrivelser. Det ene sæt kopier er udstillet på Nationalmuseet – det andet sæt kan fra 7. oktober 2022 opleves på Kulturhistorie Tønder takket være en donation fra Janni Spies.
Det er stadig en gåde, hvorfor og hvornår guldhornene endte i jorden som en skat. Men i udstillingen om guldhornene kan du få arkæologernes bud på, hvilken betydning hornene havde i jernalderen og blive klogere på deres fascinerende udseende og ornamentik.
Guldhornene fra Gallehus
Kulturhistorie Tønder
Wegners plads 1, 6270 TønderVoksne
105 DKK
Børn og unge under 18 år
Gratis
Studerende
20% rabat
Grupper på min. 10 personer
20% rabat per person