Oplev et lovende talent
På udstillingen præsenterer kunstmuseet den i dag helt glemte kunstner Jes Jacobsens værker. Kun i 1962 blev Jes Jacobsens kunst vist i en større sammenhæng i forbindelse med en mindeudstilling arrangeret af familien i Aabenraa.
Jes Jacobsen døde allerede som 24-årig i 1886 i barndomshjemmet i Aabenraa, blot to år efter at han var dimitteret fra Kunstakademiet i København. Han nåede derfor ikke at udfolde sit potentiale og sætte et eftermæle.
Alligevel blev Jacobsen af sin nære studiekammerat på Kunstakademiet, J.F. Willumsen, beskrevet som det største talent fra sin generation – en generation som foruden Willumsen selv også talte navne som
Julius Paulsen og Vilhelm Hammershøi.
Med udstillingen – kurateret af museumsinspektør Jens Tang Kristensen - sættes Jes Jacobsens kunst i dialog med en perlerække af værker af de kunstnere, som han enten var venner med, eller som han blev
påvirket eller undervist af.
Foruden et omfattende udvalg af Jes Jacobsens malerier, tegninger og grafik kan man opleve værker af C.W. Eckersberg, Christen Dalsgaard, Carl Bloch, Julius Paulsen, Laurits Tuxen, Jørgen Roed, Valdemar Kornerup og J.F. Willumsen
Et halvt liv – Maleren Jes Jacobsen
-Kunstmuseet Brundlund Slot
Brundlund Slot 1, 6200 AabenraaVoksne
75 DKK
Børn og unge under 18 år
Gratis
Studerende
20% rabat
Grupper på min. 10 personer
20% rabat per person