fbpx
En anden surrealisme

Museets gæster kan glæde sig til en både farverig, overraskende, provokerende og humørfyldt udstilling, som bringer historiske surrealistiske værker sammen med markant samtidskunst med surrealistiske træk.

Igennem de seneste år har surrealistiske strømninger gennemsyret samtidskunsten. Med udstillingen En anden surrealisme undersøges den surrealistiske bevægelse – som opstod i 1920’erne i Paris og i Danmark blev manifesteret med udstillingen Kubisme=Surrealisme i 1935 på Den Frie – med udgangpunkt i samtidskunsten. På udstillingen kan man blandet andet opleve de surrealistiske hovedværker: Franciska Clausens Surrealistisk komposition med piber (1929-32), Rita Kernn-Larsens Festen (1935) og Vilhelm Bjerke Petersens Skuespillerinden (1935), der er i dialog med værker, som på surrealistisk vis, fortolker samfundet i dag. Det kan være Esben Weile Kjærs kæmpe, pink puddel-skulptur som aggressivt gør af Harry Carlssons maleri Der er noget råddent i Hollywood fra 1937, og Magnus Andersens dystopisk portræt af fremtidens højteknologisk landbrug.

 

Deltagende kunstnere: Magnus Andersen, Harry Carlsson, Franciska Clausen, Sylvie Fleury, Lizzie Fitch / Ryan Trecartin, Wilhelm Freddie, Ernst Yohji Jäger, Rita Kernn-Larsen, Esben Weile Kjær, Sako Kojima, Soshiro Matsubara, Nina Beier & John Miller, Rolf Nowotny, Vilhelm Bjerke Petersen, Bunny Rogers, Eugène de Sala, Tora Schultz, Sophie Z.S. Suaning, Rikard Thambert, Elsa Thoresen, Mira Winding.

 

Kunstmuseet i Tønder har den betydeligste samling af surrealistisk kunst i Danmark. I 1974 erhvervede museet Vilhelm Bjerke Petersens maleri Surrealistisk komposition med to mænd på en strand fra 1936, og siden dengang har museet erhvervet hovedværker af blandt andre Vilhelm Bjerke Petersen, Elsa Thoresen, Wilhelm Freddie, Rita Kernn-Larsen og Franciska Clausen.

 

Senest har museet erhvervet et markant værk fra slutningen af 1920’erne af Eugène de Sala, som introducerede surrealismen i Danmark. Værket kan opleves i udstillingen.

 

Tak til fondene som har gjort udstillingen mulig:

Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

15. Juni Fonden

Beckett-Fonden

Statens Kunstfond

Venner af Kunstmuseet i Tønder

Toyota-Fonden

Arne V. Schleschs Fond

Dansk Tennis Forbund

 

Foto: David Stjernholm

En anden surrealisme

-

Kunstmuseet i Tønder

Wegners plads 1, 6270 Tønder

Voksne

95 DKK

Børn og unge under 18 år

Gratis

Studerende

20% rabat

Grupper på min. 10 personer

20% rabat per person

Få nyheder før alle andre

Modtag mails om nye udstillinger, foredrag og spændende aktiviteter. Museum Sønderjylland byder på en verden af oplevelser inden for kunst, historie, naturvidenskab og arkæologi.

    Denne formular bruger cookies. Du er nødt til at acceptere marketing cookies for at bruge den.