fbpx
Det forsvundne hertugdømme: Hans den Ældre 500 år

På sporet af det forsvundne hertugdømme

I anledning af 500-året for hertug Hans den Ældres fødsel inviteres du med på en rejse til 1500-tallets Slesvig-Holsten, hvor hertug Hans regerede.

Du bliver bragt på sporet af det forsvundne hertugdømme gennem fortællinger og genstande, der vidner om hertugens liv og om magt og fyrsteværdighed i 1500-tallet i den helt nye samfundsstruktur, som opstod efter reformationen, hvor fyrsten blev samfundets øverste leder.

Udstillingen vises i hertugens gamle hovedstad Haderslev, hvor det prægtige slot Hansborg fandtes.

Hans den Ældre blev efter sin død i 1580 begravet i familiekapellet i Slesvig Domkirke, hvor offentligheden ikke har adgang. Som noget helt særligt er hertugens kiste udlånt til Museum Sønderjylland i forbindelse med udstillingen.

Tag familien med på en historisk og underholdende GÅDEJAGT i udstillingen. 

Der er begrænset antal gådejagter per dag. Book jeres gådejagt på haderslev@msj.dk - tlf. 65 37 08 01. Gådejagtens sværhedsgrad er tilpasset, at børn fra 8 år kan være med til at løse gåderne sammen med voksne.

Det forsvundne hertugdømme: Hans den Ældre 500 år

-

ARKÆOLOGI HADERSLEV

DALGADE 7, 6100 HADERSLEV

Voksne

60 DKK

Børn og unge under 18 år

Gratis

Studerende

20% rabat

Grupper på min. 10 personer

20% rabat

Allersidste chance for at se maleriet af dronning Dorothea i Haderslev

Kom og se det centrale portrætmaleri af dronning Dorothea, som indgår i udstillingen Det forsvundne hertugdømme – Hans den Ældre 500 år, inden den leveres tilbage til Koldinghus.

Selvom Hans den Ældre i Haderslev forblev ugift livet igennem, var der én kvinde, som spillede en særlig rolle i hans liv – nemlig dronning Dorothea. Med bopæl på Koldinghus var hun ikke bare hertugens nærmeste fyrste-nabo, de to forsøgte også at blive gift, da hun blev enke efter Christian 3. Derfor er der naturligvis et portrætbillede af dronning Dorothea med på udstillingen Det forsvundne hertugdømme - Hans den Ældre 500 år, som vises på museet Arkæologi i Haderslev. Museum Sønderjylland har lånt et portræt af dronning Dorothea fra Koldinghus, som er malet omkring år 1545 af en kongelig portrætmaler, den tyske maler Jacob Binck.

Maleriet af dronning Dorothea (1511 – 1571) indgår som en central del af Koldinghus’ fortælling og udlånes derfor sjældent. Museum Sønderjylland har dog ekstraordinært fået lov at låne maleriet i fem måneder til udstillingen netop på grund af Dorotheas tætte forbindelse til Hans den Ældre. Låneperioden udløber desværre ved udgangen af oktober, men det fine maleri kan altså endnu opleves i efterårsferien på museet i Haderslev.

Få et glimt af udstillingen

Hør om tæppet i udstillingen

Følg hertugens spor:

Tak til fonde og sponsorer for støtte til udstillingen

Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond

Fabriksejer Max Chr. Schaumann og hustru Jensine Schaumanns Legat

 

Udstillingens gådeoplevelser er udarbejdet sammen med HV?M