Historiens dag
Sønderborg Slot

Sønderborg Slot

Sønderbro 1, 6400 Sønderborg

Hele slottet er åbnet.

Foredragene finder sted i Riddersalen. Her er der begrænset antal pladser, som fordeles efter først til mølle-princip. 

Lørdag den 9. november kl. 10-17

Køb din billet til Historiens Dag HER

Det er tilladt at forlade slottet og vende tilbage mod fremvisning af billet.

Køb mad og drikke

I Slotcaféen kan du købe lette frokostanretninger, som f.eks. vores Hertug Hans Toast.

Vi tilbyder også et udvalg af kager og både varme og kolde drikke, så kig forbi caféen og nyd en pause i de historiske omgivelser.

Foredrag v/ Simon Kratholm Ankjærgaard, journalist, forfatter, historiker og formidler.

Med Sind og Sjæl flået og sprængt i Stumper og Stykker

Små 30.000 dansksindede sønderjyder kæmpede på tysk side under 1. verdenskrig. 6.000 kom aldrig hjem igen. Og blandt de, der gjorde, kom tusindvis hjem med ar på sjælen. Én af skæbnerne var Rasmus Christian Petersen.

I foredraget følger vi hans kamp - i skyttegraven og med sit eget sind. Og med afsæt i Rasmus fortælles den dramatiske historie om de dansksindede i grænselandet og de følelsesladede og voldsomme politiske begivenheder, der efter den første verdenskrig, den europæiske urkatastrofe, førte til det, vi i dag kender som Genforeningen.
Simon Kratholm Ankjærgaard forholder sig i foredraget også til det kollektive traume, som krigen førte med sig hos de unge soldater, der vendte hjem.

Foredrag v/ Tommy Heisz, journalist og forfatter

Blod under halvmånen Europas glemte krig
1. verdenskrig begyndte i 1914. Men hvad ledte op til den store katastrofe, som kom til at koste millioner af menneskeliv? Vi har alle lært i skolen, at attentatet i Sarajevo satte det hele i gang. Det er heller ikke helt forkert, men der skete noget vigtigt før det. I Europas sydøstligste hjørne var krigen allerede i gang, længe før den østrig-ungarske tronfølger blev myrdet i Sarajevo. På Balkan førte nationalistiske strømninger og et ønske om én gang for alle at drive osmannerne ud af Europa til voldsomme slag, uhyrlige angreb på civile og enorme flygtningestrømme. De fleste har hørt om krigen på Balkan i 1990erne, men de færreste har hørt om Balkankrigene i 1912-1913. En kæmpe historie om Osmannerrigets fald, som satte gang i nogle voldsomme nationale bevægelser i Europa, det vil Tommy Heisz gøre os klogere på med oplægget om den glemte krig

Den Spanske Syge
Danmark ramt af dødbringende epidemi! Det kunne være en overskrift med store bogstaver i en formiddagsavis, eller titlen på en uhyggelig fremtidsthriller. Men det var   virkeligheden for præcis 100 år siden, da den spanske syge hærgede landet i flere bølger hen over årene 1918-1920. Hvad skete der, da den spanske syge i 1918 ramte Danmark og slog næsten 15.000 mennesker ihjel her i landet. Få historien om, hvad der skete, da epidemien ramte Danmark. I sporvogne og biografsale var frygten fast følgesvend. Ambulancerne kørte i pendulfart til byernes overfyldte hospitaler med dødssyge patienter, og der var intet at stille op for de udmattede læger og sygeplejersker – sygdommen havde sin helt egen dagsorden. Kom tæt på såvel de tragiske dødsfald og hårdt ramte familier som på de frygtløse sygeplejersker, læger og frivillige hjælpere, der utrætteligt gjorde en enorm og uegennyttig indsats for de svært syge patienter.

Foredrag v/Kristian Bruhn, museumsinspektør ved Mosede Fort, Danmark 1914-18. Uddannet cand.mag. i historie fra Københavns Universitet 2009 og ph.d. samme sted 2017. Hans forskningsområde er dansk politisk og militær historie i det 19. og 20. århundrede.

Danskernes 1. Verdenskrig og forbindelsen over Kongeåen.
Fra 1864 til 1920 og navnlig under 1. Verdenskrig var livet som sønderjyde meget anderledes end som dansker. Hvis man vil forstå det særligt sønderjyske, kan man med fordel sammenligne livsvilkårene i Sønderjylland 1914-18 med de tilsvarende i Danmark. Levevilkårene på ”Hjemmefronten” i Sønderjylland var nogenlunde den samme som i det øvrige Tyskland. Sønderjyderne havde dog den fordel, at der blev smuglet i stor skala henover Kongeåen.

Livet som frontsoldat i skyttegravene var præcis lige så ubehagelig for sønderjyderne som for de øvrige tyskere, og som nationalt mindretal føltes krigen i endnu højere grad som meningsløs. Til gengæld havde nordslesvigerne lettere ved at desertere og flygte over grænsen, hvilket 2500 havde held med. I årtierne før 1. Verdenskrig var der tætte forbindelser og et stærkt åndeligt fællesskab henover Kongeåen, men med krigsudbruddet i 1914 bevægede livet i Danmark og i Sønderjylland sig hastigt i hver sin retning. Danmark var formentlig det land i Europa, der kom lettest gennem verdenskrigen, og i 1919 var der afgrundsdyb forskel på de danske velnærede gullaschbaroner og de traumatiserede sønderjyske veteraner.

Foredrag v/ Kåre Johannessen, historiker, forfatter, foredragsholder og til tider tv-vært. Tidligere  museumsinspektør på Vikingeborgen Trelleborg og Middelaldercentret.

Luftens Helte

Jagerpiloterne under 1. Verdenskrig, særligt på tysk side, var mænd af en ganske særlig støbning. På den ene side var de banebrydende pionerer (selv i dag er uddannelsen af jagerpiloter baseret på de strategier, der blev udviklet 1914-18) - og på den anden var de dybt rodfæstet i en fjern fortid, og opfattede ofte sig selv som den middelalderlige ridders direkte arvtagere. Militær flyvning eksisterede ganske enkelt ikke før 1. Verdenskrig. Den teknologiske udvikling foregik med rasende fart gennem hele krigen, og piloterne måtte udkæmpe en krig på vilkår, der hele tiden ændrede sig.

I en industrialiseret, moderne massekrig, hvor fordfolk kæmpede i mudder til navlen og befængt med lopper og lus, skilte flyverne sig ud; de var renvaskede og nybarberede, og først og fremmest var de individer - i modsætning til skyttegravenes navnløse masser af kanonfoder. På slagmarken betød heltemod og snarrådighed sjældent særlig meget (selv det største mod stopper ikke en artillerigranat) - men for krigsflyveren var kampen oftest mand mod mand, og hans personlige egenskaber altafgørende. Derfor var de oplagte til brug i propagandaen, der dyrkede dem og skabte heltemyter i stor stil; den Røde Baron von Richthofen er kun én blandt mange, der måtte se sig selv sat i scene som "Fædrelandets Tapre Helte".

Foredrag v/ Claus Jacobsen fra "Æ Bræt”, brætspilscaféejer

Brætspil og 1. verdenskrig

Oplæg om brætspil med særligt fokus på spil om 1.st. verdenskrig kom og få tips til spil og fortællingen om spillenes betydning og mange muligheder. Det vil være muligt at købe spil efter foredraget

Foredrag v/ René Rasmussen, museumsinspektør Museum Sønderjylland

Danmarks bedste flyver
Piloten Christian L. Johannsen (1890-1972) deltog som sønderjyde i Første Verdenskrig på tysk side som krigsflyver 1917-1918. I 1919 flyttede han til Danmark, hvor han snart blev kendt som ”Danmarks bedste flyver.” Det var ham, der kastede et Dannebrog ned over den store Genforeningsfest på Dybbøl i 1920 og det var ham, der gennemførte Danmarkshistoriens første luftbårne forbryderjagt. Efter et uheld med en trafikflyver flyttede han i 1928 til Hamborg, hvor han fortsatte sin flyverkarriere. I 1929 fløj han fra London til Amoy i Kina og i 1931 krydsede han Atlanterhavet som den anden dansker og den første sønderjyde. I 1930’erne blev han involveret i den tyske genoprustning og endte med rang af kaptajn i Luftwaffe. Den fantastiske historie om den sønderjyske pilot udrulles for første gang i sin helhed af museumsinspektør René Rasmussen.

Foredrag v/ Mariann Kristensen, museumsinspektør Museum Sønderjylland

Hjemmefronten 

Den Store Krig har været skelsættende i verdenshistorien. Den blev en forfærdende oplevelse af industrialiseret krig i gigantisk omfang, og den fik traditionelle forestillinger, samfundsordener og kejserriger til at styrte sammen. Det daværende Danmark stod udenfor og kunne betragte krigen med tilskuerens øjne, men Sønderjylland var del af Tyskland og derfor del af krigen. Museumsinspektør Mariann Kristensen gør os klogere på hjemmefronten 1914-1918. I mændenes fravær måtte samfundets funktioner holdes i gang af kvinder, ældre og børn. Hvordan det foregik, og hvordan kvinder og børn tilpassede sig de uvante forhold, fortæller Mariann Kristensen om.