Drøhses Hus

Tønderkniplinger
og bygningskultur

Lukket

Et sjældent blik ind
i en svunden tid

Drøhses Hus er et af Tønders mest velbevarede huse.

Det er opført i barok stil i 1672 og er et smukt og stemningsfuldt hus med mange oprindelige detaljer og bygningshåndværk af den højeste kvalitet.

Huset fik i 1985 efter en stor restaurering den anerkendte Europa-Nostra-pris.

Gå på opdagelse i det smukke historiske hus og oplev kniplingsudstillinger, Tønderkniplingernes historie og periodevis mindre særudstillinger med lokalt kunsthåndværk.

Gå ikke glip af kniplingshaven, som er anlagt med inspiration fra et 200 år gammelt kniplingsmønster fra museets samling.

Det fredede barokhus

Drøhses Hus blev opført i 1672 af amtsskriver Friedrich Jürgensen. Gavlhuset blev bygget midt på hovedgaden i Tønder.

Huset er opkaldt efter boghandler F.W.E Drøhse, der købte det i 1859.

Indretningen følger vestslesvigsk byggeskik med en gang, ”dielen”, som går gennem hele huset i stueetagen, en karnapstue, ”æ dørns”, der vender mod hovedgaden, og den fine stue, ”piselen”, vendt mod havesiden. Huset er indrettet med ældre møbler og malerier.

Det gamle køkken med ildsted er bevaret, og går du en tur i kælderen, kan du både se en udstilling om arkitektur i Tønder, en bymodel og en samling af jernovne. I ”piselen” og på første sal er der som regel kniplingsudstillinger.

Husets 2. sal med den imponerende loftskonstruktion er indrettet som studiesal, hvor der bl.a. undervises i knipling.

Planlæg dit besøg

Her finder du praktisk info inden dit besøg. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os på drohses@msj.dk

Åbningstider

Onsdag - fredag:
Kl. 11.00-17.00

Lørdag:
Kl. 10.00-14.00

Billetter

Voksne: 60 kr.

Børn (under 18 år): gratis

Studerende: 20% rabat

Klubmedlemmer: gratis

Grupper på over 10 personer: 20% rabat

Parkering

Der ingen parkeringsplads tilknyttet museet.

Se imod de offentlige parkeringspladser i området.

Tilgængelighed

Indretningen af Drøhses Hus er stort set bevaret intakt, herunder den stejle trappe, der forbinder etagerne, hvilket gør huset vanskeligt tilgængeligt for gæster med nedsat mobilitet.

Der er ingen udvendig rampe for kørestolsbrugere.

Der er gratis entré med ledsagerkort.

Småbørn

Indretningen af Drøhses Hus er stort set bevaret intakt, herunder den stejle trappe, der forbinder etagerne, hvilket gør huset vanskeligt tilgængeligt for gæster med barnevogn og klapvogn.

Stueetagen er dog delvist tilgængelig.

Desværre har vi ikke puslefaciliteter.

Hund

Det er kun tilladt at medbringe fører- og servicehunde på museet.

Husk at samle efterladenskaber op.

Tønderkniplingerne

Allerede fra o. 1600 blev der fremstillet kniplinger på Tønderegnen, og 1700-tallet var den gyldne periode.

Tusinder af kniplersker fremstillede de smukke kniplinger i den tyndeste hørtråd.

Dengang var Tønderkniplingerne forbeholdt overklassen, men i 1800-tallet ændrede kniplingerne karakter, især pga. industrialismens indtog, der medførte, at man nu kunne fremstille kniplinger på
maskine.

Det betød, at kniplerskerne måtte arbejde endnu hurtigere for at kunne leve af deres arbejde.

En tykkere bomuldstråd blev indført, kniplingerne blev grovere, hurtigere og billigere at fremstille.

Nu blev det muligt for bonde- og borgerstandens kvinder at erhverve kniplinger.

Efter 1864 forsvandt kniplingstraditionen stort set, men i begyndelsen af 1900-tallet voksede interessen for de sønderjyske kniplinger i Danmark.

Efter Genforeningen i 1920 rettede man blikket mod, hvad man mente var særligt dansk i Sønderjylland, heriblandt Tønderkniplingerne.

Museumsbutik og
kniplingshave

Lad dig inspirere, eller gå på jagt i museumsbutikkens brugskunst og det unikke udvalg af kniplinger, kniplingsredskaber og bøger om knipling.

Før i tiden var der bag huset en brostenbelagt gårdsplads med baghuse, stalde og mødding.

Inspirationen til udformningen af den nuværende kniplingshave er et 200 år gammelt kniplingsmønster fra museets samling.

Haven er tegnet af landskabsarkitekt Niels Junggreen Have.

Baghaveren ved Drøhses Hus i Tønder. Buske som er sat i Tønder Knipling mønster.
Adresse og kontakt

Adresse:
Drøhses Hus
Storegade 14
6270 Tønder

Kontakt:
E-mail: drohses@msj.dk
Tlf.: 65 37 08 09

Åbningstider

Onsdag - fredag:
Kl. 11.00-17.00

Lørdag:
Kl. 10.00-14.00

Entré

Voksne: 60 kr.

Børn (under 18 år): gratis

Studerende: 20% rabat

Klubmedlemmer: gratis

Grupper på over 10 personer: 20% rabat

To kvinder i kunstudstilling på Kunstmuseet i Tønder

Få nyheder før alle andre

Modtag mails om nye udstillinger, foredrag og spændende aktiviteter. Museum Sønderjylland byder på en verden af oplevelser inden for kunst, historie, naturvidenskab og arkæologi.

    Denne formular bruger cookies. Du er nødt til at acceptere marketing cookies for at bruge den.