Forskning

Sammen med vores kollegaer syd for grænsen, Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein, afholder Museum Sønderjylland hvert andet år et symposium om arkæologien nord og syd for grænsen.

Bidragene udgives efterfølgende i det videnskabelige tidsskrift, Arkæologi i Slesvig – Archäologie in Schleswig. Pernille Kruse, Mette Sørensen og Lilian Matthes repræsenterer Museum Sønderjylland.

I samarbejde med kollegaer syd for grænsen, Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein, arbejdes der på en to-sproget dansk-tysk monografi om udgravningerne af den historiske grænsevold.

Frauke Witte deltager i projektet fra Museum Sønderjylland.

Et regionalt studie af den dynamiske bebyggelsesstruktur og dens aktører ca. 700 - ca. 1500.

Fra 2025-2028 er Anders Hartvig ph.d.-stipendiat tilknyttet Aarhus Universitet i et projekt om landbebyggelsen i Slesvig, som bl.a. er støttet af KFU samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Se mere her.

Fundet af Errestedskatten blev gjort ved Haderslev i 2014.

Skatten bidrager med helt ny viden om grænselandets kulturelle og socioøkonomiske forhold i den periode, hvor den danske statsdannelse og kristning for alvor slog igennem, og hvor man kan ane en begyndende bevægelse fra vikingetidens lokaliteter til de senere købstæder.

Projektet ledes fra Nationalmuseet som et samarbejde med Museum Sønderjylland og omfatter en analyse af Errestedskatten i lokal, regional og international kontekst. Projektets resultater udkommer i form af en monografi – formentligt i 2026.

I samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet og Nationalmuseet deltager Mads Leen Jensen fra Museum Sønderjylland i et forskningsprojekt, som undersøger den materielle arv fra Romerrigets langdistance forbindelser til Danmark i jernalderen.

Se mere her.

"Får, dragt og landskab" er et arkæologisk forskningsprojekt, der undersøger uldfårets oprindelse i Danmark i bronzealderen ved at analysere ikoniske ulddragter som Egtvedpigens og Skrydstrupkvindens, samt dyreknogler for at forstå fåreavl og uldproduktion i perioden.

Projektet huses af Vejlemuseerne under ledelse af museumsinspektør Louise Felding og udføres i samarbejde med enhedsleder Lilian Matthes fra Museum Sønderjylland og post.doc Laura Viñas Caron, Københavns Universitet.

Med en stor bevilling fra Ny Carlsbergfondet er Museum Sønderjylland gået i gang med at udvælge og digitalisere en del af det store brev- og postkortarkiv, som Franciska Clausen har efterladt sig.

Brevene- og postkortene, der befinder sig på Rigsarkivet, skal udgives i kildedatabasen Kilder til Dansk Kunsthistorie, og projektet er tilrettelagt med stor opbakning fra Fonden for Franciska Clausens Samlinger.

Se mere her.

Med støtte fra bl.a. Ny Carlsbergfondet, Augustinus Fonden og 15. Juni Fonden købte Museum Sønderjylland i 2025 en stor kunstsamling opbygget af kunstneren Claus Carstensen.

Claus Carstensen, der selv kommer fra grænselandet, har gennem årtier været optaget af kunstens rolle i dagsordener omhandlende national identitet, magtrelationer og forholdet mellem den private og den offentlige sfære.

Han er en af de danske kunstnere, der gennem sine kunstneriske undersøgelser og sit virke på både den danske og den tyske kunstscene har fungeret som en brobygger mellem dansk og tysk kunst.

Claus Carstensens samling bliver nu registreret som en del af Museum Sønderjyllands samling.

I strategiperioden 2025-2028 fokuserer Museum Sønderjyllands historiske forskning på grænselandet efter 1989 mellem post- og transnationalisme på den ene side og renationalisering på den anden.

Dette fokus har ført til to projekter.

Sammen med Deutsches Museum Nordschleswig undersøger vi i øjeblikket gennem interviews den stigende tyske tilflytning til Sønderjylland set i et kulturmødeperspektiv: Desuden ser vi på berørte personers oplevelse af den genindførte grænsekontrol.

Projektleder er Carsten Porskrog Rasmussen.

Arbejdet med at sikre og bevare Museum Sønderjyllands unikke søfartssamling fra Aabenraa begyndte i foråret 2025 takket være en bevilling fra Augustinus Fonden.

Søfartssamlingen rummer ca. 17.000 genstande og arkivalier, der fortæller historien om sønderjysk søfart og livet til havs.

Med bevillingen bliver dagbøger, breve og skibsjournaler organiseret digitalt og knyttet til de fysiske genstande, så kulturarven bliver tilgængelig for både borgere og forskere.

Projektleder er Frederik Lynge Vognsen.

Med en bevilling for Augustinus Fonden i 2026 skal Museum Sønderjylland undersøge udviklingen af trusselsbilleder i Grænselandet efter Anden Verdenskrig.

Projektet er et samarbejde mellem Museum Sønderjylland, Rigsarkivet i Aabenraa, Syddansk Universitet og Dansk Centralbibliotek i Flensborg.

Tandhvalerne opstod for ca. 35 millioner år siden og inkluderer i dag grupper som delfiner, narhvaler og kaskelotter.

Dette projekt identificerer og beskriver fossiler, som repræsenterer nye slægter og arter fra mindst to tandhvalsfamilier.

Ved hjælp af digitale metoder kan udviklingen af morfologi, funktion og adfærd kortlægges og tidsfæstes. På den måde får vi skabt et overblik over udviklingen af diversiteten af tandhvaler i Danmark, Nordsøen og potentielt Nordatlanten helt fra deres tidlige opståen frem til i dag.

Denne viden kan vi derefter sammenholde med ændringer i klima og miljø over tid.

Den 14. juni 2023 afholdt MSJ og Østfynske Museer en fokusdag om kogestensgruber, som mange museer landet over arbejder med.

Formålet med dagen var dels at præsentere resultater fra udvalgte større projekter, dels at få et overblik over, hvordan der arbejdes med fænomenet kogestensgruber landet over. På baggrund af den afsluttende evaluering af fokusdagen arbejder vi nu i fællesskab videre med formuleringen af en fælles strategi for undersøgelsen af kogestensgruber.

Se mere her.

Vores kulturlandskab rummer fortællinger om fortiden og nutiden, nogle mere tydelige end andre.

Denne kulturguide introducerer tuegravpladserne, hvor kvinder, mænd og børn blev kremeret og begravet side om side for 2500 år siden. De små tuegrave har været hårdt udsat for tidens tand, men vi præsenterer her nogle af de få gravpladser der stadigvæk er synlige i landskabet.

Vi håber at du vil tage kulturguiden i hånden og selv gå på oplevelse i vores fælles kulturarv i den dansk-tyske grænseregion.

Se mere her.

Udforskningen af Sønderjyllands grænser, kulturmøder og identiteter samt deres betydning for samfund, kunst, mentalitet og mennesker udgør Museum Sønderjyllands ”arkæologiske DNA”.

Denne kernefortælling er en del af museets forskningstradition og spiller ind i en europæisk kontekst, hvor grænser, grænseland, kulturmøder, migration og identiteter i disse år har særlig aktualitet.

Derfor har Museum Sønderjylland valgt Jernalderens grænseland og kulturmøder som dette års tema for Jernalderseminaret.

Vi vil gerne invitere kolleger fra hele landet til refleksion og diskussion af jernalderens grænser, kulturmøder og mobilitet i bred forstand – med afsæt i netop deres arkæologiske og geografiske bagland.

Se mere her.

Siden de ældste tider har søfarten spillet en stor rolle i Sønderjylland. Fra områdets lange kyststrækninger i både øst og vest har skibe og søfolk sejlet ud til nære og fjerne destinationer. Allerede i vikingetiden var der en betydelig søfart fra Hedeby, og i senmiddelalderen udviklede Flensborg sig til en af Nordens vigtigste søfartsbyer.

Det var dog først i 1700- og 1800-tallet af den sønderjyske sejlskibstid nåede sit højdepunkt, hvad angik antallet af skibe og søfolk og deres betydning for området. Med udgangspunkt i farten på Østersøen og Middelhavet sejlede de sønderjyske skibe ud på verdenshavene og markerede sig blandt andet i Sydamerika, Australien og på Kinakysten.

Kapitlerne om tiden 1814-1920 bliver en del af den første samlede beskrivelse af den sønderjyske søfartshistorie fra de ældste stammebåde til moderne tankskibe. Projektet realiseres i samarbejde mellem Museum Sønderjylland og Historisk Samfund for Sønderjylland.

Der er udgivet to bind, der kan købes HER.

Mikkel Leth Jespersen, ph.d.

Grænseforeningen fejrer sin 100-årsdag i 2020, og i den anledning leverer Museum Sønderjylland manuskriptet til en samlet fremstilling af organisationens historie, dens personer og dens kampe.

Grænseforeningen er en af Danmarkshistoriens største og mest indflydelsesrige græsrodsbevægelser. Dens historie rækker tilbage til 1880’erne, hvor der blev oprettet snesevis af Sønderjyske Foreninger rundt om i Danmark. I 1920 blev disse foreninger organiseret i Grænseforeningen, og fokus blev forskudt fra Nordslesvig til Sydslesvig. Storhedstiden var årene efter Anden Verdenskrig, hvor organisationen nåede næsten 200.000 medlemmer.

Projektet er en rejse gennem 100 års Danmarkshistorie med blikket rettet mod grænselandet og det dansk-tyske forhold. Men det er også historien om foreningsdanmarks storhedstid, og om de tusindvis af ildsjæle, som holdt sagen varm i Danmark og som hjalp det danske mindretal i Sydslesvig til at blive det, det er i dag.

Bogen blev udgivet i december 2019.

Axel Johnsen, direktør, ph.d.

Projektet følger, hvordan Sønderjylland blev til. Det vil sige, hvordan det sydlige Jylland, grænselandet mod Tyskland og nogle frisiske områder blev til et hertugdømme, som nok var forbundet med Danmark det meste af tiden, men alligevel i høj grad sig selv.

Der tages afsæt i 1232, hvor Hertug Abel blev forlenet med Sønderjylland eller rettere det sydlige Jylland, for der var endnu ikke, der hed Sønderjylland. Det indledte en begivenhedsrække, som skridt for skridt gjorde området til et næsten selvstændigt område med eget navn og egne grænser.

Projektet så nærmere på en række nøglebegivenheder helt frem til 1773 for at se, hvordan de var med til at forme Sønderjylland eller Slesvig.

Projektet indgik i et større projekt, ”100 Danmarkshistorier”, hvor Aarhus Universitetsforlag udgav små bøger, som med udgangspunkt i en begivenhed tog fat på centrale dele af Danmarks historie.

Carsten Porskrog Rasmussen, enhedsleder, dr.phil.

Museum Sønderjylland indgik en aftale med logistik- og transportvirksomheden H.P. Therkelsen om at skrive firmaets historie i anledning af, at firmaet fylder 100 år i 2018. Et rigt firmaarkiv åbnede enestående muligheder for at få indblik i en spændende historie, som både viser dette firmas særlige historie og giver et bredere indblik i en branche under stærk forandring.

Firmaet blev stiftet, da vognmænd kørte med heste, men skiftede snart til lastbiler, og ikke længere efter begyndte man at køre eksport.

Efter Anden Verdenskrig blev H.P. Therkelsen ét af de førende danske eksportvognmandsfirmaer, og siden har det udviklet sig til en omfattende transport- og logistikvirksomhed med speciale i distribution af ferske og frosne fødevarer over store dele af Europa.

Carsten Porskrog Rasmussen, enhedsleder, dr.phil.