Cathrinesminde Teglværk
oplev historien
Åbent i dag10-17
Cathrinesminde
Teglværk
Cathrinesminde Teglværk blev grundlagt i 1732 og brændte tegl indtil 1968.
I dag er teglværket et velbevaret kulturmiljø og museum, der i 2007 er udpeget som ét af de vigtigste danske industriminder.
Museet viser produktionsrundgangen og fortæller om den teglindustri, der prægede egnen ved Flensborg Fjord gennem mere end 200 år.
Du kan også besøge tre arbejderboliger, der viser hvordan en familie boede i i 1890'erne, 1930'erne og 1960'erne . For når man arbejdede på teglværket, skulle man være til rådighed døgnet rundt, og hele familien kunne bruges som arbejdskraft - også børnene.
I tørreladen kan du se historiske billeder af de familier der arbejdede på teglværket. Gå også på opdagelse i ringovnen, hvor man brændte de mange teglsten.
På udendørsområdet kan du se rekonstruktioner af tidligere tiders produktionsformer, hvor æltemøllen blev trukket af heste, formning af mursten foregik med håndkraft, og stenene blev brændt i en mileovn
Oplevelser for
hele familien
En gang stod tørreladens reoler i lige rækker. I dag kan I gå på opdagelse i labyrinten af tørrereoler og måske løse tørreladens gåde.
Find de 6 (ud af over 21.000) mursten på labyrintens reoler. Hver mursten gemmer på et bogstav, og tilsammen danner de et hemmeligt ord. Finder I dem alle venter der en præmie hos museumsværten.
I kan også se udvalgte maskiner køre - det er blot at trykke på en knap.
I udstillingen kan I bygge med små teglsten.
Ved haverne ved arbejderboligerne kan I lege med "gamle" legeredskaber, blandt andet sjippe og sylter.
Praktisk info til besøg
Her finder du praktisk info inden dit besøg. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os på cathrinesminde@msj.dk
Åbningstider
Den 1. maj - 30. september
Mandag - søndag kl. 10.00 - 17.00
Billetter
Voksne: 90 kr.
Børn (under 18 år): gratis
Studerende: 20% rabat
Årskortholder: Fri entré
Grupper på over 10 personer: 10% rabat
Parkering
Parkering ved museet er gratis og uden tidsbegrænsning.
Der er også parkeringsmuligheder for busser.
Tilgængelighed
Selve museumsområdet er særdeles handicapvenligt på nær få steder, hvor der er trapper.
Museet råder over én kørestol, som kan bookes på forhånd - kontakt cathrinesminde@msj.dk
Enkelte bygningsdele og dele af de store udendørsarealer kan dog være svært fremkommelige for handicappede.
Der er handicaptoilet.
Personer med ledsagerkort kan gratis medtage en hjælper/ledsager.
Hund
Det er tilladt at medbringe hunde på udendørsområderne.
Det er kun tilladt at medbringe fører- og servicehunde inde i udstillingerne på museet.
Husk at samle efterladenskaber op.
Omvisninger
Der tilbydes følgende omvisninger:
Guidet tur på teglværket
Læs mere om vores omvisninger, og send forespørgsel på booking af en omvisning LIGE HER
Omvisninger skal bookes senest 3 uger før ønsket dato.
Børne- og undervisningsinstitutioner kan gratis (men mod bestilling) besøge museet på egen hånd - LÆS MERE HER
Det er muligt at booke og gennemføre undervisningsforløb udenfor åbningstiden.
Kontakt Signe Schmidt Rye sisr@msj.dk eller tlf. 54 55 50 09
Den 1. maj - 30. september
Mandag - søndag kl. 10.00 - 17.00
Voksne: 90 kr.
Børn (under 18 år): gratis
Studerende: 20% rabat
Årskortholder: Fri entré
Ældresagen: 10% rabat
Grupper på over 10 personer: 10% rabat
Feriebilletten: 185 kr. - ubegrænset entré til Museum Sønderjyllands besøgssteder, se mere HER
