fbpx
Demokratiets svære valg

Demokratiets svære valg

Målgruppe: Udskoling og ungdomsuddannelser

Sted: Kulturhistorie Aabenraa, H.P. Hanssensgade 33, 6200 Aabenraa

Fagområde: Historie og samfundsfag

I udstillingen Genforenings pris på Kulturhistorie Aabenraa fortælles i fire dilemmaer om den sønderjyske politiker H.P. Hanssens svære valg, som han måtte tage under den langstrakte proces forud for Sønderjyllands genforening med Kongeriget Danmark.

De fire valg omfatter:

  • Skulle man blive og kæmpe for danskheden i Sønderjylland eller flygte over grænsen?
  • Stod H.P Hanssen, som foregangsmand, stærkest som storbonde eller avisredaktør?
  • Skulle man samarbejde med de tyske myndigheder eller stå i stejl opposition?
  • Og det sværeste; hvor skulle grænsen gå - ved Ejderen eller skulle Flensborg med?

I undervisningen skal eleverne i grupper tage stilling og tænke selvstændigt ud fra deres egen forforståelse, egen mening, moral og viden. De vil desuden opnå en forståelse for den politiske proces i et demokrati.

Varighed

1 time

Hvornår

Indtil 22. oktober 2022
Mandag - fredag mellem kl. 8.15 - 15.

Pris

550 kr.

Deltagere

Max. 30 elever pr. gruppe.