fbpx

Et roadshow om demokrati, identitet, sprog og historie!

Hvad er Genforeningen? Hvad skete der i 1920? Hvad betød det, at vi fik en demokratisk grænse mellem Danmark og Tyskland? Hvad sker der, når man flytter en grænse? Hvad er det, der afgør, om man føler sig som dansker, tysker, bosnier eller en kombination?

Det er nogle af de spørgsmål, som Genforeningsbussen 2020 stiller til danske skole- og gymnasieelever i jubilæumsåret 2020.

Genforeningsbussen 2020 bliver en festlig, tværfaglig og tankevækkende markering af den mest vidtrækkende enkeltbegivenhed i Danmark i det 20. århundrede – og et afsæt til at reflektere over Europas nuværende udfordringer, konflikter og muligheder for fredelig sameksistens og demokrati.

Genforeningsbussen 2020 er bemandet af museets formidlingspersonale og fagfolk. Tilbuddet er målrettet udskolingen og gymnasiale uddannelser.

Hvad indeholder Genforeningsbussen 2020?

Hvis din skole vil have besøg af Genforeningsbussen 2020, kan du booke den for en hel dag til 2500 kr. kapaciteten for en dag er fire klasser – to om formiddagen, to om eftermiddagen.

Ved bookingen vælger du et forløb, der består af faste og valgfri elementer. Ved booking forpligter skolerne sig til, at de deltagende klasser i ugerne op til vores besøg arbejder med stoffet i to til tre timer, således at eleverne er sporet ind på opgaven. Lærervejledning bliver tilgængelig her på siden november 2019.

Emnerne er tværfagligt anlagt med direkte relevans for følgende fag. Se hvilke fag du kan booke forløb til HER

Fakta

Hvornår: 10. januar til 11. juli 2020

Hvor: Se turneplanen HER

Varighed: To forløb, kl. 9-11.45 og kl. 12.15-15.00

Hvem: Udskolingen og ungdomsuddannelserne. Max. fire klasser/120 elever pr. stop.

Genforeningsbussen er et projekt drevet af Museum Sønderjylland med støtte fra Nordea-fonden og Kulturministeriets og Folketingets pulje til markering af genforeningsjubilæet.

Tilmelding er overskredet

Se hvornår vi er i jeres område HER

Tilmelding: Er overskredet - for mere info skriv til undervisning@msj.dk