Tønder Museums Vennekreds

Ved museumsinspektør og seniorforsker Flemming Rosenvind Rieck, Vikingeskibsmuseet.

De to vigtigste bådfund fra oldtiden i hele det nordeuropæiske område stammer fra sønderjyske moser.

Hjortspringbåden og fartøjerne fra Nydam Mose illustrerer på bedste vis skibsbygningsteknik og søfart i perioden fra ca. 300 f.Kr. til Vikingetidens begyndelse. I årtusinderne forud giver fundene også glimt af færdsel på vandene i såvel sten- som bronzealder.

Foredraget afspejler den nyeste forskning på området – og det vil være krydret med anekdoter, som belyser fundhistorierne.

Ved Mette Guldberg, ph.d., leder af Ribe Byhistoriske Arkiv,

Den sønderjyske søfart var allerede i begyndelsen af 1600-tallet præget af sit engagement i fragtfarten, og sønderjyderne forstod at udnytte mulighederne i forbindelse med både deres eget og andres transportbehov. Forhåbningerne for en lysende fremtid for søfarten blev imidlertid spoleret af århundredets mange tilbageslag som følge af krigshandlinger og andre ulykker.

Da søfarten i 1700-tallet kom på fode igen, var øst og vest gået i hver sin retning. Østkysten blev hjemsted for betydelige handelsflåder med begyndende trafik på oversøiske områder. På vestkysten stagnerede havnebyerne, men til gengæld leverede landområderne en stor del af mandskabet til de ekspanderende handelsflåder i Amsterdam, Hamborg, Altona og København.

Ved historiker Mikkel Leth Jespersen

Englandskrigene havde betydet et voldsomt tilbageslag for den sønderjyske søfart, så da freden kom i 1814, skulle meget genopbygges.

I Flensborg satsede man på handel og søfart.

I Aabenraa satsede man på den frihandel, som englænderne arbejdede på at udbrede til store dele af verden. Ved denne fremgangsmåde lykkedes det i en periode den langt mindre Aabenraa at overgå Flensborg i søfart og skibsbygning. Anderledes gik det i anden halvdel af 1800-tallet, da dampskibene for alvor slog igennem og udkonkurrerede sejlskibene. Nu var det Flensborg, der overtog føringen, mens Aabenraa-søfarten langt hen ad vejen blev afviklet. Ud over den forskel,t der var på søfarten mellem de forskellige søfartsbyer, var der også stor forskel på øst og vest.

På vestkysten var der nemlig også meget søfart, men her var den mere lokal og knyttet til livet i Vadehavet. Og så var der stadig mange søfolk, der sejlede på skibe fra udenlandske byer som Hamborg og Bremen, men det var aftagende.

Ved museumsinspektør Karsten Hermansen, Marstal Søfartsmuseum.

Genforeningen 1920 er ikke kun historien om landområder. Der findes også en mindre påagtet historie om Genforeningens betydning for skibsfarten, som i sin natur er international, men altid baserer sig på nationale præmisser.

Det er afsættet for fortællingen om den sønderjyske søfart fra 1920. Men den sønderjyske søfartshistorie efter 1920 er også historien om et erhvervs forvandling fra en lokal forankring til en global tilknytning. Den store koncentration af skibe i Egernsund-Graasten-området omkring 1920 var baseret på et lokalt ejerskab og traditioner, der rakte langt bag ud i tiden.

Den lokalbaserede søfart var hæmmet af manglende kapital. Det blev hovedproblemet over alt i det sønderjyske område. Der manglede kapital til at ekspandere, og alt blev for småt. Den betydelige søfart, som præger ikke mindst Aabenraa i dag, er ikke først og fremmest lokalt finansieret, men foregår i et internationalt samarbejde.

Gamle dages fragtfart er fortid, men traditionen for at sejle lever fortsat. Det ses tydeligt på en smuk sommerdag, når de hvide sejl lyser op langs de sønderjyske kyster.

Denne aften er der også generalforsamling i Tønder Museums Vennekreds.

Ved tidligere museumsinspektør Inger Lauridsen.

Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder har en stor og ret forgrenet kniplingssamling, som har givet stof og inspiration til et utal af udstillinger og undersøgelser.

Dette foredrag vil omhandle alle de hovedtyper af kniplinger, der har været produceret i Vestslesvig i hvert fald i over 300 år.

Der vil blive fortalt om både de meget vanskeligt kniplede typer og de meget enkle “hverdagskniplinger”. Der vil blive henvist til de forskellige typers forbindelse med det store udland, hvor typerne først var opstået.

Ved museumsinspektør Anne Marie Ludvigsen

Foredraget vil handle om velstand i Vestslesvig med udgangspunkt i Kulturhistorie Tønders samling.

Ved tidligere museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen.

Foredraget tager udgangspunkt i det område, hvorpå museet ligger.

Der fortælles kort om de oprindelige bygninger, middelalderborgen og renæssanceslottet på Slotsbanken, om de kommunale værker – den moderne tids bygninger på stedet, og til sidst berettes om museets bygningshistorie i nyeste tid med de store om- og udbygninger i 1970´erne og 1990´erne.