Rosengrund og bitre mandler – Tønderkniplingernes historie

Allerede fra o. 1600 blev der fremstillet kniplinger på Tønderegnen. 1700-tallet var ”den gyldne periode”, hvor tusinder af kniplersker fremstillede de smukke arbejder i den tyndeste hørtråd. Kniplingerne blev solgt i Tyskland, de baltiske stater, Norge og Danmark.

I denne periode var Tønderkniplingerne forbeholdt overklassen, men i 1800-tallet ændrede kniplingerne karakter, især pga. industrialismens indtog, der medførte, at man nu også kunne fremstille kniplinger på maskine. Det blev muligt for bonde- og borgerstandens kvinder at erhverve kniplinger, som blev brugt som pynt på kraver, huer, manchetter og lommetørklæder. Efter 1864 forsvandt kniplingstraditionen stort set, men i begyndelsen af 1900-tallet voksede interessen for de sønderjyske kniplinger i Danmark. Efter Genforeningen i 1920 rettede man blikket mod, hvad man mente var særligt dansk i Sønderjylland, heriblandt Tønderkniplingerne.

I udstillingen viser museet nogle af de fineste Tønderkniplinger fra samlingen og fortæller historier om personerne bag kniplingerne. Du kan også selv prøve kræfter med at kniple eller komme helt tæt på de mange forskellige og smukke mønstre.

Rosengrund og bitre mandler – Tønderkniplingernes historie

Kulturhistorie Tønder

Wegners Plads 1, Tønder.

Voksne

70 DKK

Børn og unge under 18 år

Gratis

Studerende

60 DKK

Grupper på min. 10 personer

60 DKK