Foredragsrække på Folkehjem

Ved museumsinspektør Frederik Lynge Vognsen, Museum Sønderjylland

Natten til d. 28. februar 1933 blev Gustav Diederichsen kapret af kinesiske pirater.  Gustav Diederichsen var et 3.500 tons dampskib, bygget i Kiel i 1930 og herfra sejlet til Asien under Kaptajn Johan Peter Jacobsen og rederiet Jebsen og Co. Skibsofficererne var danskere, endda overvejende aabenraaborgere.

Derfor må det også have vagt gys, gru og stor interesse, da de første personbeskrivelser af overfaldet nåede frem til Danmark blot 3 uger senere.

Maskinmester Borchers beretning blev endda trykt i avisen Hejmdal, der således tog Aabenraaborgerne med på første række i gyset om fortællingen om, hvordan besætningen klarede ”En Nat i de gule Sørøvers Vold”.

Ved Steffen Lind Christensen, historiker, ph.d. og arkivar ved Vejle Stadsarkiv.

Under 1. Verdenskrig fra 1914-1918 måtte godt 30.000 sønderjyder aftjene værnepligten i den tyske hær. Trods dansk sindelag måtte mange tusinderne derfor kæmpe ved fronterne i tysk uniform, fordi Sønderjylland fra 1864-1920 var en del af Tyskland. Der var sønderjyder på alle krigens fronter, men det var især skyttegravskampene på Vestfronten, i det nordlige Frankrig og belgiske Flandern, som formede de sønderjyske krigserfaringer. I sidste ende mistede flere end 6.000 soldater fra det nuværende Sønderjylland livet under Verdenskrigen.

Udover at gennemgå den sønderjyske krigsindsats bredt vil dette foredrag også tage deltagerne helt tæt på nogle udvalgte soldaters oplevelser og skæbner. Det vil også forsøge at grave et spadestik dybere ned i historien om det danske sindelag end den traditionelle fortælling om sønderjydernes Verdenskrig.

Ved museumsinspektør, Lisette Juhl Orhan, Museum Sønderjylland

I maj 1945 var omkring 245.000 tyske flygtninge ankommet til Danmark, og ca. 23.000 af dem befandt sig i Sønderjylland.

Som det eneste sted i Danmark var mange flygtninge i Sønderjylland til at starte med indkvarteret ved private, da det tyske mindretal selv havde inviteret flygtninge til landsdelen.

I Aabenraa og resten af Sønderjylland blev der imidlertid også oprettet flygtningelejre i beslaglagte bygninger, og her endte flygtningene med at opholde sig, til de sidste forlod Aabenraa i 1947.