fbpx
Museum Sønderjylland søger en weekend- og ferieafløser for cafémedarbejder til museerne i Tønder

Museum Sønderjylland søger en weekend- og ferieafløser for cafémedarbejder til museerne i Tønder

Museum Sønderjylland søger en weekend- og ferieafløser for cafémedarbejder til museerne i Tønder

Ved Museum Sønderjylland er en stilling som weekend- og ferieafløser for cafémedarbejder ledig til besættelse pr. 1. maj 2019 eller snarest derefter, med tjeneste fortrinsvis ved museerne i Tønder. Arbejdstiden er gennemsnitlig 7,5 timer pr. uge fordelt på hver anden weekend, dertil kommer afløsning i museets butik og reception ved ferie og sygdom.

Stillingsindhold

  • Kundebetjening
  • Fremstilling og ansretning af mad
  • Servering af mad og drikkevarer
  • Borddækning, afrydning og opvask

 Vi forventer af dig, at du

  • er ansvarlig, venlig og imødekommende
  • er proper og har et hygiejnebevis
  • er fleksibel og serviceminded
  • kan lide at lave mad
  • har kendskab til tysk og engelsk
  • sætter pris på at arbejde selvstændigt og have flere bolde i luften, da man i weekenden arbejder alene i cafeen.

Arbejdstiden vil være fast hver anden weekend i tidsrummet kl. 10.00 – 17.30 samt enkelte helligdage. Dertil kommer afløsning i forbindelse med ferie og sygdom samt medvirken ved særlige arrangementer.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst med Kommunernes Landsforening.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til cafebestyrer Anja Jepsen Christensen på tlf. 65 37 08 00.

Send din ansøgning med cv elektronisk til personalekonsulent Susanne Sjøholm, susj@msj.dk senest onsdag den 10. april 2019 kl. 9.00. Ansøgning og relevante bilag skal vedhæftes i doc eller pdf format som en samlet fil.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 17.

Museum Sønderjylland er et af landets største museer. Museet er skabt i 2006 som en fusion af en række statsanerkendte museer og dækker kommunerne Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa. Museets arkæologiske ansvarsområder omfatter desuden Kolding Kommune. Museum Sønderjylland har ca. 150 medarbejdere og driver en række kendte museer og udstillingssteder i det sønderjyske område. Museets er midt i en forandringsproces, der skal skabe ét samlet Museum Sønderjylland og modernisere og udbygge museets udstillinger og udstillingssteder til attraktive og vigtige besøgsmål for borgere og turister samt være kendt som en kulturinstitution af høj kvalitet i alt, hvad vi gør.