Oldtid, middelalder og nyere tid ved Hjordkær
Museets traditionsrige onsdagsture rundt i kulturlandskabet et sted i Sønderjylland er i 2021 henlagt til egnen omkring Hjordkær.
Over tre onsdage vil vi besøge udvalgte spor efter oldtiden, middelalderen og – som noget nyt – også nyere tid i dette område på kanten af israndslinjen.
Med udgangspunkt i Hjordkær Kirke vil vi se nærmere på, hvordan mennesket igennem mange årtusinder har udnyttet landskabet og med udgangspunkt i de spor, de har efterladt til i dag – gravhøje kirker, voldsteder, veje og ikke mindst bebyggelser – fortælle brudstykker af historien om denne egn.
Turen foregår i egne biler og varer til omkring kl. 21.
Husk at medbringe passende fod- og overtøj.
Program
Onsdag 5. maj kl. 18.30: Oldtiden omkring Hjordkær
Turleder: Museumsinspektør Lilian Matthes
Mødested: Hjordkær Kirke
Onsdag den 12. maj kl. 18.30: Middelalderen omkring Hjordkær
Turleder: Museumsinspektør Lennart S. Madsen
Mødested: Hjordkær Kirke
Onsdag den 19. maj kl. 18.30: Nyere tid omkring Hjordkær
Turleder: Museumsinspektør Carsten Porskrog Rasmussen
Mødested: Hjordkær Kirke
Tilmelding
På grund af Covid-19 er der begrænsede pladser og du skal derfor forhåndstilmelde dig til vandringerne.
Tilmeld dig på tlf.: 65 37 08 01 eller mail: haderslev@msj.dk
Husk at oplyse navn og antal personer.
Deltag i smitteopsporing
Ved tilmelding til arrangementet kan du give os dit telefonnummer og gøre os opmærksom på, at du ønsker, at vi gemmer dine oplysninger i 4 uger, kun til brug ved smitteopsporing.
Læs om vores Covid-19 tiltag her
Pris
50 kr. betales på dagen
Gratis for medlemmer af medlemsklubben og lokal venneforening