Det lyder som et eventyr… Sange og sangtradition i Sønderjylland – med særlig vægt på genforeningstiden
V/ Museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen, Kulturhistorie Tønder
Foredraget handler om sangen i Sønderjylland fra 1848 og op mod i dag.
Hvordan sangtraditionen i slutningen af 1800-tallet udviklede sig i foreninger, forsamlingshuse og private hjem, hjulpet på vej af Den blaa Sangbog, som fik stor betydning i Sønderjylland fra o. 1870 og til o. 1945. Sangbogen var elsket af de dansksindede sønderjyder og tilsvarende forhadt af de tyske myndigheder, der på alle måder prøvede at chikanere fællessangen i den danske befolkningsdel, fordi man fra myndighedernes side forstod sangens betydning og evne til at skabe fællesskab. Sangens rolle i forbindelse med afstemningen og Genforeningstiden i Sønderjylland vil også blive omtalt, og til slut fortælles der om sangtraditionen i tiden efter 1920, hvor Højskolesangbogen langsomt, men sikkert vandt indpas i Sønderjylland. |
Program for foredragsrækken
Torsdag den 29. september kl. 19.30: Det lyder som et eventyr… Sange og sangtradition i Sønderjylland – med særlig vægt på genforeningstiden
v/ Museumsinspektør på Kultur historie Tønder Elsemarie Dam-Jensen
Torsdag den 27. oktober kl. 19.30: Den kirkelige genforening og grænselandspræsten
v / Martin Schwartz Lautsen, teolog, professor emeritus i kirkehistorie ved KU
Torsdag den 24. november kl. 19.30: Christian X som genforeningskonge
v/ Jens Busck, museumsinspektør på Kongernes Samling, Rosenborg Slot
Foredragsrække om Genforeningen
Foredraget er en del af en række foredrag, der handler om Genforeningen.
Foredragsrækken er et samarbejde mellem Tønder Museums Vennekreds, Folkeuniversitetet og Kulturhistorie Tønder.
Entré
50 kr. betales på dagen
20% for medlemmer af Museumsklubben
Gratis for medlemmer af lokal venneforening
Billede: Relief på Tønder Gymnasium med begyndelsen af sangen ”For en fremmed”, skrevet af en af skolens lærere, Andreas Egeberg Jensen, i 1922