Landbrug og søfart på Løjt
v/ enhedsleder Carsten Porskrog Rasmussen
Dette foredrag vil belyse, hvorledes Aabenraa-søfarten ikke var afgrænset til købstaden, men foregik i et dynamisk samspil med landsognet Løjt.
Her havde man i 1700-tallet et driftigt landbrug og mange af sognets storbønder var engageret i tidens indbringende studehandel.
Det gav overskud til at investere i Aabenraas søfart, og samtidig stak et stigende antal af sognets unge mænd til søs om bord på købstadens skibe.
I 1830’erne boede der flere søfolk på Løjt end i Aabenraa, ligesom områdets største skibsredere boede på Løjt.
Til gengæld gik det nu ned ad bakke for landbruget, der ikke længere var førende.
Foredragsrække om sønderjysk søfart
I 1700- og 1800-tallet blomstrede den sønderjyske søfart, først med Flensborg som centrum og senere Aabenraa.
Der blev bygget mange store skibe, og der blev sejlet på fjerne kyster.
Denne foredragsrække vil dels belyse periodens søfartshistorie generelt, dels vil den stille skarpt på Aabenraa og Løjt Sogn, som har sin helt egen særlige men fælles søfartshistorie.
Program
23. september kl. 14.00: Sønderjyllands søfart og Aabenraa
v/ museumsinspektør Mikkel Leth Jespersen
28. oktober kl. 14.00: Landbrug og Søfart på Løjt
v/ enhedsleder Carsten Porskrog Rasmussen
Entré
75 kr. betales på dagen
20% rabat for medlemmer af Museumsklubben og lokal venneforening