fbpx
Koncert med Les petits chanteurs de Sainte-Croix de Neuilly

Berømt Fransk Drengekor i Riddersalen

 

Midt i sommertiden kan man få lejlighed til at opleve et fantastisk drengekor fra Neuilly i nærheden af Paris.

”Les petits chanteurs de Sainte-Croix de Neuilly” er på turné i Holland, Belgien og Danmark, og tirsdag den 19. juli kl. 19 giver koret koncert i Riddersalen på Sønderborg Slot.

Koret som har eksisteret siden 1956 bliver ledet af François Polgár som også er dirigent ved Pariser Operaen og Radio France. Ved klaveret sidder Jean-Christophe Polgár.

De ca. 40 drenge synger i Sønderborg et righoldigt program med værker af franske komponister.

I første afdeling sange af bl.a. Fr. Couperin, Charles Gounod, César Franck (Panis angelicus) og Ph. Rameau.

Efter pausen synges det smukke Requiem af Gabriel Fauré, et værk som er elsket af korsangere verden over.

Det bliver en særlig koncert som man ikke bør gå glip af!

 

Koncerten er arrangeret i samarbejde med Sønderborg MUSIKFORENING

 

Entré

Gratis entré

Koncert med Les petits chanteurs de Sainte-Croix de Neuilly

Sønderborg Slot, Sønderbro 1, 6400 Sønderborg